Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. SYLTE
211
4,10. Rabben. Udt. rabben.
Af rabbi rn., Sideform af rabb r m., langstrakt Banke (Indl. S. 69).
5. Daustad. Udt. dau sta. — Dogstad NRJ. II 87. Dogstaa
1610. Dogstad, Doegstad 1633. Dogstad 1669. 1723.
Efter de ældre Skriftformer, som alle bar Dog-, er -an maaske
opstaaet af -og (-ug). Der er her en større Aa; skulde lste Led indeholde et
Elvenavn? Maaske kan Dostad ved Mandal være et beslægtet Navn (jfr.
Bd. IV, 1 S. 18).
5,3. Saltbuvollan. Udt. saltbuvåUaryn
Af saltbúð f., en Bod, som bruges af Saltkogere.
6. Bruavollan. Udt. bru avållaryn.
Ligger ved en Elv; der er nu Bro ved Stedet.
7. Sakselien. Udt. sakkselia, kaldes ogsaa ll’a. — Saxesetter
1666. Saxesetter, Saxelien 1723.
Iste Led kan være Mandsnavnet S a x i, som har været i Brug ogsaa i
senere Tid (PnSt. S. 211). Der kan dog ogsaa være Anledning til at tænke
paa et Elvenavn af Stammen Sax- (NE. S. 206). Gaarden ligger mellem to
sammenløbende Elve.
8. Sætre. Udt. se tre. — af Sætre AB. 77. Settre NRJ. II 87.
Setter 1610. Seter 1632. Setter 1669. Sættre 1723.
Setr n., Bosted, Opholdssted (Indl. S. 74). Den nuv. Form er udgaaet
fra Dat.
9. Jemtegaard. Kaldes røssta. — Jemptegaard 1669.
Jemte-gaard 1723.
De mange med Jamt-, Jemt- sms. Gaardnavne, navnlig nordenfjelds, maa
alle have sin Grund i, at Gaardene engang har været eiet af Jemter. Jfr.
Norddalen GN. 6. Daglignavnet Røsta er det samme som det søndmørske
Ryst, se Vannelven GN. 13.
10. 11. Hoem ytre og indre. Udt. hoemm. — af Hoeime
AB. 77. Hoym NRJ. II 87. Hoem OE. 5. Hoiem DN. X 805, c.
1550. Haum, Houm, Hoffum 1610. Hoiem 1632. 1633. Ytter, Inder
Høyem, Hoem 1669. Ytterhoem, Inderhoem 1723.
H ó e i m r, af Adj. hór, høi, og h e i m r. Se Ulstein GN. 19. Efter
Kartet ligger ialfald nogle af Brugene temmelig høit.
12. Fagervik. Udt. fa gervihaWjn,. — Fauervig 1610. Fageruig
1633. Fagerwiigh 1669. Fagerwiig 1723.
13. Kirkesylte. Udt. Içerkjesijlte. — Sylthe NRJ. II 87.
Kiercke-sziltle, Kierckeszeltte DN. X 805, c.’ 1550. Siltte 1610. Kierchesylte
1669. Kierche Sylte 1723.
* S ul tar, se Vannelven GN. 26. Har her Tillægget Kirke- som
gammelt Kirkested. Jfr. GN. 20, som ligger paa den anden Side af Elven.
13, 4. Nygaard. Udt. ny’gar.
13 , 10. Storbeggbyttet. Udt. stó’rhceggbýtte.
Byttet forekommer i Navne paa flere Smaabrug i denne Bygd. Det er
Ordet Byte n., Bytte, Deling, Udskiftning (Aasen). Det maa betyde: en
udskiftet Part af en Gaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
