Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
ROMSDALS AMT
14. Rjupdal. Udt. rupdal. — af Riupadale AB. 77. [i
Riupa-dall AB. 78 s ]. Ryffdall NRJ. II 87. Rypedall OE. 5. Riipdall DN.
X 805, c. 1550. Rieppedall 1610. Ripedal 1632. Ripdal) 1633.
Ryppedall, Rypedall 1669. Rvpedahl 1723.
Formodes NE. S. 195 at være dannet af et Elvenavn Rjúpa, som er
det samme som Rypa i 0. Slidre og maa være Fuglenavnet anvendt som
Elvenavn. Gaarden ligger mellem Tressa og en Sideelv til denne; den sidste
maa have baaret Navnet.
15. Øfstedalen. Udt. øffstedalen. — Dall NRJ. II 87. Dalle,
Øffuerstedall 1610. Øffuerstedall 1669. Øverstedal 1723.
Er den øverste Gaard i Dalføret.
16. Skeisvold. Udt. sjei’svållen. — Skiesvall 1610.
Schiedtz-uoldt 1633. Schieswold 1669. Scheitzvold 1723.
•Skeiðsvqllr, afekeið n., Bane (Indl. S. 76), og vq 11 r m. Findes
ogsaa i Halse. Af lignende Betydning er Skedsmo paa et Par Steder paa
Romerike og Skisaaker i Tjølling (Bd. II S. 264. VI S. 301).
17. Lindset. Udt. lin,n,s<Ét. — Lensett 1610. Lindsett 1633.
Linsett 1669. Lindset, Linset 1723.
Et saaledes skrevet Navn findes ogsaa i Hof Jb., 2 Steder i Frænen, i
Eide, i Bjørnør, i Værdalen, i Overhallen, i Vefsen og i Nesne, paa alle Steder
nordenfjelds ndt. ligesom her. Paa det første Sted kan det være dannet af
Trænavnet Lind; men ved de nordenfjeldske Navne er denne Forklaring ikke
mulig, da Søndmøre danner Nordgrændsen for Lindens naturlige Udbredelse.
Man kunde her mulig tænke paa Mandsnavnet L i n i eller Kvindenavnet
Lina, hvoraf det første forekommer paa svenske Runestene, og det andet et
Par Gange paa Island, eller paa Plantenavnet 1 i n, idet Iste Vokal kan være
forkortet i Udt. ligesom i Lingjerde i Lyster, Linbakken i 0. Gausdal (Bd.
IV, 1 S. 186) o. fl. Jfr. Sundalen GN. 66.
18. Kjersem. Udt. lçcérrsemm. — af Kærseime AB. 77.
Skorsim (I) NRJ. II 87.. Kerßem OE. 5. Kiiersziem DN. X 805, c.
1550. Kierßum 1610. 1633. Kierßemb 1632. 1669. Kiersem 1723.
O. R. sammenstiller hermed som mulig beslægtede Tjesseim i Høiland
og Tjøsseim i Strand. Ialfald ved Navnet her maa Iste Led kunne være
Gen. af kjarr n., Krat, med Krat bevoxet Myr (Indl. S. 60).
18, 6. Storreiten. Udt. stó’r reiten.
18, 12. Bakken. Udt. baføiim.
19. Nærem. Udt. ncéremm. — af Nerdheime AB. 77. Nerdym
NRJ. II 87. Nerdem OE. 5. Nardim DN. X 805, c. 1550. Nardru,
Narum, Nerum 1610. Nerumb 1632. Neerum 1633. Nerum 1669.
Nærum 1723.
•Njarðheimr eller N j a r ð a r h e i m r, af Gudenavnet Njqrðr.
Samme Navn er Njæreim i Haa, Nereim i Fjælberg, Nærum i Rygge og
Nerdrum i Fet.
19, 1. Holnn. Udt. Iwlann,.
Af h ó 11 m., rundagtig Forhoining (Indl. S. 66).
19, 3. Kjærren. Udt, tørrå?m, Dat. tørra,
Af kjarr u., se GN. 18. Udtaleformen er bestemt Flt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
