Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22. VESTNES
217
Flatnar, dannet af Adj. fl at r, flad, ligesom Gaardnavnene Slétnar
af sl ét tr og Kviknar af k v i k r (se Bd. I S. 138. Il S. 299. XIV S.
134). Det findes i Formen Flatner ogsaa i Gjerdrum og i Nannestad.
Ud-trængningen af n i den nyere Form er paafaldende; kunde maaske forklares
saaledes, at den gamle Form er bleven erstattet af en mere forstaaelig.
49. Stokkeland. Udt. stå’kkelann. — af Stokkalande AB. 77.
Stockeland 1633. Stocheland 1669. 1723.
Stokkaland. Findes paa flere Steder som Gaardnavn. lste Led er
Gen. Flt. af stokkr m., Stok, som forekommer i saa mange Navne, vistnok
i forskjellige Betydninger (Indl. S. 79). Dette Navn bør antagelig forstaaes i
samme Betydning som det i det gamle Lovsprog forekommende
stokk-land n., opryddet Jordstykke i Skov, Rydningsland (se NgL. V, 2 S. 610).
50. Skavneset. Udt. skdvnæse.
Maa have faaet sit Navn af, at man der har hentet Skav, d. e.
Smaa-trær, hvis Bark brugtes til Kreaturfoder. Jfr. Skafhqgg i Askim og i
Værdalen og Navne som Skavdalen, Skavholt og Skavlien. Se Bd. I S. 38.
51. Yestnes. Udt. væ’ssnæs. — af Vestnesi Fornm. s. VIII
304? Westnæss attungr, af Westness AB. 77. Vestness NRJ. II 87.
Vestnees OE. 5. [Velsnes (!) otting DN. XII 751, 1544], Weßnes
1610. Weßnæs 1669. Westnes 1723.
Vestnes, det vestre Nes, nemlig ved Tresfjordens Munding, saaledes
kaldet i Modsætning til det ligeoverfor liggende Gjermundnes.
51, 3. Lervik. Udt. l&rvilça.
52. Aas. Udt. ås. — af Nørdraass AB. 77. Ass NRJ. II 88.
Aas 1610. 1669. .1723.
GN. 62 og 63 ligger inde under en Aas.
52. 5. Gjerdet. Kaldes å’sjære.
52 , 7. Aasbøen. Udt. å’sbøn.
52,9. Hagen. Kaldes ashajiim.
53. Soraas. Udt. sø’rås. — af sydra Ase AB. 77. Søraas
1610. 1669. 1723.
54. Faksen. Udt. fakksiryn,, Dat. -så. — Faxsen 1610. Faxe
1632. Faxen 1669. 1723.
Faksen bruges hyppig som Navn paa Skjær og Boer, af fax n., Fax,
Mau paa Heste, i disse Navne vel sigtende til Brændingen og Bølgeskummet.
Gaarden ligger paa et for Søgang udsat Sted, og det er sandsynligt, at den
har faaet Navnet med Hensyn til Brændinger paa Grunde udenfor. Udtale
formen er bestemt Flt.
55. Leirvaag. Udt. lei’rvåjinn, Dat. -ja (ogsaa hørt lær-). —
Lervoge 1610. Leruog 1633. Leerwáagh 1669. Leervaag 1723.
lste Led kan indeholde et Navn ’Leira paa den her udfaldende Aa,
men det kan ogsaa ligefrem være leir n. med Hensyn til leret Grund i
Vaagen.
56. Øveraas. Udt. ø’verås. — af øfra Asyn AB. 77.
Øffuer-aas OE. 5. 1610. 1669. Overaass 1723.
GN. 66 og 67 har Navn efter en anden Aas end GN. 62 og 63. Naar
denne og den flg. Gaard i AB. kaldes Asyn, medens paa samme Sted i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
