Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
ROMSDALS AMT
Jordebogen GN. 62 og 63 heder af Aasa og af Ase, kan det ei være
forskjellige Skrivemaader af samme Navn. Disse Gaarde maa engang have
hedet Åsyn, af’As vin, sms. af á s s og v i n. 8amme Navn med omlydt
Vokal i Iste Led er vel Isi i Bærum og Ese i Bamle (se Bd. II S. 139). Man
maa da antage, at dette Navn under Paavirkning af GN. 62 f. senere er blevet
fortrængt af Aas.
56,6. Sandaii. Udt. sanäanvj.
57. Neraas. Udt. rie rås. — af nædra Asyn AB. 77. Nideraas
OE. 5. Nedreaas 1610. Nederaas 1669. Neere Aas 1723.
57,3. Storviken. Udt. stdrvilça.
57,8. Neset. Kaldes neråsnæse.
58. Kjeldnes. Udt. k&Hnæse. — Kielnæs 1669. Kielnes 1723.
Kunde komme af Fuglenavnet Tjeld, men mulig ogsaa af kel da f.,
Kilde, Brønd, Vandpyt. O. R.
59. Uren. Udt. ura, Dat. uren. — Olien 1610. Wren 1632.
1633. Vren 1669. Uhren 1723.
* U r ð f., Stenur (Indl. S. 83).
60. Vik. Udt. vik. — Vigen 1610. Vig 1633. Wiigh 1669.
Wiig 1723.
61. Selnes. Udt. s&lnæse. — Sellnes, Selsnes 1610.
Søllesnes 1632. Sølisnis 1633. Selnæs 1669. Sellenæs 1723.
Et hyppigt Gaardnavn ved Kysten, som dels kan komme af seir m.,
Sælhund, dels af Trænavnet selja. Her er efter Udt. den første Forklaring
den sandsynligste. Gaarden ligger paa et i Tomrefjorden temmelig sterkt
udstikkende Nes. Formerne fra 1610, 1632 og 1633 skyldes vist Paavirkning
af Veø GN. 21.
62. Bosnes. Udt. bå’ssnæse. — Boersnes 1632. Borßnis 1633.
Baarsnes 1669. Baarsness 1723.
O. R. formoder, at det er opr. * Botnsnes, ligesom Bosnes paa Inderøen,
hvis Beliggenhed i høi Grad ligner denne Gaards. Begge ligger nemlig ved
en Sammenknibning af Fjordene, som begrændser deres inderste Bassin
(b o t u m., som ogsaa bruges om en indelukket Fjordarm). Det betyder
altsaa: Neset ved Indløbet til Botnen. Jfr. Bd. XV S. 188. Skriftformerne
synes at gaa ud fra, at Navnet er sms. med Mandsnavnet Baard, hvilket ikke
er sandsynligt.
63. Li. Udt. U — Lydh NRJ. II 88. Liid OE. 5. Lien 1610.
Li 1669. Lien, Lie 1723.
64. Gjerde. Udt. jære. — Gierde 1610. Øffuer- og
Neder-gierde 1669. Gierde 1723.
65. Løvold. Udt. Uvå\\en. — Løvold 1723.
Iste Led er 1 a ð a f., Lade, Hølade. Jfr. GN. 23.
66. Langsteinen. Udt. langsteinen, Dat. -na. — Langslen
1610. Laugsten (I) 1633. Langsteen 1669. 1723.
Langsteinen er ogsaa Navn paa en Fjeldstrækning mellem Stjørdalen og
Aasen (Bd. XV S. 28). Formodentlig er det ogsaa her egentlig Fjeldnavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
