- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 13. Romsdals amt /
226

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24.

EID HERRED.

Herredets og Sognets Navn: Kid. Kaldes alm. ei’ssbyggda.
Er egentlig Gaardnavn, se GN. 20.

Kirken nævnes i Reformatsen. Blev med Auuexet Vold skilt som eget
Kald fra Grytten ved Resol. af 10/o 1862.

Gaardenes Navne: 1. Lærem. Udt. lee remm. — af Læreime
AB. 75. Læreims ottung AB. 126 s. Leren OE. 7 (ode). Lerem DN.
IV 805, 1531. Lerrum, Lerum 1610. Lerum 1669. Lærrem 1723.

Kau maaske være * Leireimr, afleir n. og heim r, ligesom Lærum i
Sande Jb. og i Vaale (Bd. VI S. 38 og 95). Navnet sigter vel isaafald til leret
Jordbund, da den Elv eller Strøm, som falder ud i Nærheden, neppe har havt
Navnet Leira. Exempler paa, at Leir- nu i LTdt. ogsaa paa disse Kanter
er blevet til Lær-, har man i Lervik i Akerø, Lervaag i Tustereu, Lervikeu i
Valsotjorden og i Edø o. ti., som alle udtales l(BV-. Betænkelighed volder
dog, at allerede. AB. har Fonnen Lær-, Dette kan lede til snarere at tænke
paa den Elvenavnstamme, som vi har i Bygdenavnet Lærdal. Se NE. S. 152
og 325.

1, 2. Reiten. Udt. rei’teri, Dat. rei’ta.

2. 3. Siem ytre og indre. Udt. sVemm. — Siem DN. X 800,
ca. 1550. Siem 1610. Siam 1633. Ytter, Indre Sium 1669. Ytter,
Inder Siem 1723.

*Sieimr, den i det nordenfjeldske og det nordligste af
Gudbrandsdalen brugelige Form, som svarer til det ellers alm. S æ e i m r (af sær m.,
Sø, og hei mr). S i ei mr er ikke i den senere MA. opstaaet af S æ e i m r,
meli viser tilbage til en ældgammel Form, som havde Stammeformen s i w- i
samme Betydning som sæ-. Se S. Bugge i Arkiv XX S. 353. Denne Gaard
har Navn af, at den ligaer ved et lidet Vand.

3, 10. Berget. Udt. brt’rje.

4. Berg. Kaldes rei"tann. — Berige 1610. Bergli 1669.
Berg 1723.

•Berg n. Berg, Klippegrund (Indl. S. 43). Gaarden ligger inde under
Fjeldet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/13/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free