Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
KORS SOGN.
Kirken kaldes Kors Kirke allerede i Reformatsen. I MA. kaldes den
Flo ta, Flata kirkja; jfr. GN. 71. Efter det yngre Navn maa den have
være viet til det hellige Kors. En ældre Kirkebygning blev nedrevet c. 1650.
Gaardenes Navne: 65. Horgjcm. Udt. harjemm. — Horgym
NRJ. R 86. Horgem OE. 7. Horgim DN. X 801, c. 1550. Horgiem,
Horgum 1610. Horgiem 1633. 1669. 1723.
•Hqrgeimr, hvori lste Led er h q r g r m., hvis Grundbetydning
mulig er: Stenhob. Som Hunkjønsord findes Ordet nu brngt om Fjeldtoppe.
I denne Betydning maa det udentvivl tages lier, og den Top, som her sigtes
til, er da Romsdalshornet, under hvilket Gaarden ligger. Med heimr findes
hqrgr neppe sms. andensteds. Se Indl. S. 58. — GN. 37—64 udgjør det i
nyeste Tid fra Grytten udskilte Hen Herred.
66. Myrebø. Udt. myWabø. — Miørebøen 1610. Myrreboe
1669. Myrbøe, Myrebøen 1723.
♦Mýrarbœr eller »Mýrabœr, af Gen. Ent. eller Flt. af m ý r r f.,
Myr, og b oe r m., Gaard.
66. 1. Risen. Udt. ri’sen, Dat. ri’sa.
Kan komme af r i s n., Ris, Kratskov (Indl. S. 70), med Tilføielse af
den bestemte Artikel i Hankjøn efter den Brug, som er almindelig i
Nordmøre, men ogsaa i spredte Tilfælde kan paavises lige ned til Søndmøre. Sé
Indl. S. 13.
66.3. Haugen. Kaldes mxjrabøhauen.
67. Marstein. Udt. marstein (marstein). — Marsthein DN.
XI 234, c. 1500. Marsten 1610. Marsteen 1669. Marsten 1723.
Findes som Gaardnavn ogsaa i Lom og i Stod, paa det sidste Sted skr.
Markstein, men udt. som her; desuden som Navn paa en Udø i Midthordland
og i flere sms. Navne. Det er Ordet markstein n, Grændsesten. Navnet
maa have sin Grund i, at der dengang, da det blev dannet, her stod en
Grændsesten mellem Eiendomme paa Stedet. Jfr. Ldsbl. 52.
67.4. Gjerdet. Kaldes marsteijére.
67,6. Rvernebakken. Udt. kværynabakfoinri,.
68. Alnestrøen. Kaldes trøaryn,.
Iste Led er Gaardnavnet Alnes (paa den anden Side af Elven), sidste
Led t r q ð f., Fold, indhegnet Havnegang (Indl. S. 82), nu i bestemt Flt.
69. Monge. Udt. mange. — Mangne NRJ. II 87. Mange 1610.
1633. Monge 1632. Mange 1669. Maange 1723.
O. R. formoder, at Navnet er at henføre til den Stamme mang-, som
forekommer i flere Elvenavne og Sønavne, hvoraf ogsaa nogle Gaardnavne
paa Østlandet er dannede. Ogsaa i Surendalen paa Nordmøre har man denne
Stamme i Mangevandene. Navnet maa da antages egentlig at tilhøre den
Tverelv, som her kommer ned fra Mongevandet. Stammen mang- maa
være den samme, som man har i Folkespr. Mang n., Blanding, i Søndmøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
