Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
ROMSDALS AMT
Kunde maaske tænkes at have Navn af den paa den anden Side af Rauma
udfaldende store Tverelv Verma, udt. væ’rmå, forsaavidt man kunde antage,
at Værma er en nyere Udt. af Varma (NE. S. 291). Verma kommer ned
over Fjeldsiden i lange og svære FoBse, og det kunde synes naturligt, at
Gaarden havde faaet Navn af den. Men Forklaringen bliver dog meget
tvivlsom.
76. Løkkesletten. Udt. lylçJçeslétta.
Af 1 y k k j a f., indhegnet Jordstykke, og det nyere Slætt f., Slaatteng
(Indl. S. 66 og 76).
77. Kylling. Udt. Jçtj’llingjinn,, Dat. -inga. — af Kyllingom
AB. 76. Kiøllen 1610. Killing, Killingen 1633. Kyllingen 1669.
Killingen 1723
O. K. nævner som Formodning, at Kyllingr kunde være en
Afledning af kollr m., Fjeldkoll. Det maatte da opfattes som et
Formindskelses-ord, betegnende en liden Fjeldtop. Kyllingerne som Navn paa Skjær ved
Halsnø i Søndhordlaud og i Steigen kan mulig være samme Ord, forudsat,
at det udtales ligesom Navnet her. Forøvrigt er Navnet vel enestaaende, om
ikke Kyllingstad i Gjesdal skulde indeholde det samme.
77. 2. Teigen. Kaldes plassen.
77,3. Gjerdshaugen. Udt. jærshauen.
Navnet er neppe saa gammelt, at det kan antages at være sms. med
Mandsnavnet Geirr. Sandsynligere er det en sammendraget Form for
Gjerdeshaugen, af det i Navne paa Smaabrug alm. Gjerde.
78. Itaiistøl. Udt. raustøl. — Bøestøl 1633. 1669. Roestøel,
Røslol 1723.
Har udentvivl Navn af et Elvenavn Haudaaen paa en af de to her tæt
ved hinanden udløbende Elve; den ene kommer fra et Fjeld, som paa AK.
kaldes Kødmyrhø. Mulig har begge havt dette Navn. Denne Formodning
bliver endnu sikrere ved det forsvuudne Navn Kødaaemellum paa en Gaard,
som efter O. K. senere er gaaet ind under Raustøl. Se ndf. under
«Forsvundne Navne». Sidste Led or stqðull m-, her vel i Betydningen: Sæter
(Indl. S. 80).
79. Brude. Udt. briVe. — Brude 1633. 1669. 1723.
Kan være * B r ú a r, Fit. af b r ú f., Bro. O. R. kan heller ikke angive
nogen anden Forklaring, men anser denne som usandsynlig, da Gaarden
ligger høit over Elven. Dette kan dog ikke være afgjørende, da Afstanden
mellem Gaarden og Elven er liden, og Forklaringen støttes ved, at der nede
ved Elven ligger en Gaard Brudestuen. Brustuen findes andensteds som
Navn paa Pladse ved en Bro. Paa den anden Side af Elven ligger Brudelien,
<;N. 84. Der er nu ikke nogen Bro her. Om Formen se Vannelven GN. 83.
79,2. Briidestuen. Udt. briVstauå.
79, 5. Orinebærslien. Udt. ø rmebcfrslta.
Paa Kartet er anført en Ormebergli Sæter ovenfor Brude. Den retteste
Skrivemaade vilde vel være Ormebergslien. Ormeberg findes paa flere Steder,
tildels som Gaardnavn, jfr. Aarueberg i Raade, Bd. 1 S. 328. Det maa
betegne et Berg, hvor der findes mange Orme.
79,8. Stnurset. Udt. stuu-rsot.
Se Veø GN. 32.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
