Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26. GRYTTEN
237
80. Kleven. Udt. klei’va. — Kleffuen 1632. 1633. 1669. Kleve.
Kleiven 1723.
* Kle i f f, bråt Bergside, ad hvilken der gaar en Vei (Indl. S. 60).
Er den øverste Gaard i Dalen tæt ved Grændsen af Lesje.
81. Brøstet nedre. Udt. nø’re-brø’sste, Dat. brø"ssta. — Brost
1610. Brøstad 1632. Brøste 1633. Nederbrøst 1669. Nere Brøstad
1723.
* Brjost n., Bryst. Maa her være brngt ligesom det hyppigere
Bringa om et høit og bredt fremskydende Fjeld og overført om en Gaard,
som ligger under et saadant. Jfr. Sunnelven GN. 60. Det maa her sigte
til den østlige Afslutning af det høie Fjeld Borja, som skyder frem nær
Gaarden. Samme Fjeldnavn har man efter AK. ikke langt herfra i
Remmems-brøstet paa Vestsiden af Vermadalen. Udtalenavnet betyder: Nordre Br. —
GN. 81—83 ligger i den fra Syd kommende Ulvaaens Dal.
82. Freramerbrøstet. Kaldes sy’-brø’sste. — Fremmerbrøst
1669. Fremmer Brøstad 1723.
Fremmer- betyder her som sædvanlig: indre, øvre. Det er tillige den
sydligste af Gaardene.
82,2. Furliolen. Udt. ffrrlwhn.
Af Trænavnet fura.
82,5. Stakscngen. Udt. stdkksæn,na.
Iste Led er s tak kr in., Hostak (Indl. S. 79). Ofte forekommende
Navn paa Smaagaarde.
82,6—8. Horgjeinsæteren. Udt. ha rjçmmsætra.
Sms. med Gaardnavnet Horgjem (GN. 66). Ogsaa nu kun Sæterbrug.
83. Kabben. Udt. kabben.
En høitliggende Fjeldgaard i Ulvaadalen, der kun bruges som Sæter.
Den ligger under den høie Kabbetind. Navnet er maaske en sterk Sideform
af Kabbe m., Træklods, Kubbe, og er vel egentlig Fjeldnavn. Det findes
neppe andensteds.
84. Brudelien. Udt. brulía. — Brudelj 1669. Brudelie,
Brudelien 1723.
Jfr. GN. 79. Det er enten sms. med dette Gaardnavn eller sandsynligere
direkte dannet af b r ú f. — GN. 84—91 ligger nedover langs venstre Side
af Rauma.
84,2. Horjerloslettet. Udt. harjerløslætte.
Maa være et dobbelt sms. Navn, hvori de to sidste Led vel er 1 a ð a f.,
ilølade, og Slætte n., Slaatteng. Af lste Led finder jeg ikke anden
Forklaring, end at det kuude være ’Horgar-, Gen. af liqrg f., brugt som
Fjeldnavn. Jfr. GN. 65. Horja findes ogsaa andensteds i Romsdalen (i Veo)
som Fjeldnavn.
85. Sletta. Udt. sletta (ligesaa i Dat.). — a Slitin DN. II 233,
1347. Slette 1610. Slete 1633. Slette 1669. 1723.
Sms. med -vin. Efter Nutidsformen skulde man have ventet ældre
*Sléttin, af s 1 é 11 r, slet, jevn. Men det maa dog være denne Gaard,
som menes ved Brevets Slitin.
85, 1. Slettalien. Udt. slettalia.
85,11. Bjørneberg. Kaldes bté’rje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
