Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26. BEN
241
41. V Olstad. Udt. vðlsta. — Welstaa 1610. Weffuelstad 1666.
Woldstad, Wolstad 1723.
* Vifilsstaðir, af Mandsnavnet V i fill (PnSt. S. 281).
42. Hagen. Udt. hajinn,. — Hage 1610. Hagen 1723.
Jfr. GN. 40, 6.
43. Hen. Udt. hænn. — Hen NRJ. II 86. Henn DN. X 801,
c. 1550. Hønn 1610. Heenn 1633. Heen 1669. 1723.
Mulig samme Navn som Hen i Rakkestad, i Eidsberg, i Rødenes og i
Aadalen, udt. hen, og i Vang V., udt. hæn. Dette er opr. Hæn, sms. af
vin med en Stamme, der maa have lydt há-c. Man kan derved tænke paa
Adj. hår, høi, og paa hå f., Eftervæxt af Græs; mulig har man endnu en
tredie, forskjellig Stamme h á i Stedsnavnet Haa paa Jæderen (a H á u m).
Navnet er kanske ikke af samme Oprindelse paa alle disse Steder. Se Bd. I
S. 104. En Analogi for den korte Vokal i Nutidsformen her kan man finde
i, at det gamle Brýn (Brú-v in) uu paa flere Steder udtales med kort,
paa andre Steder derimod med lang Vokal.
43,2. Bakken. Kaldes hæ nnsbatøirm.
43, 5. Nyengteigen. Paastodes kaldet jupdaljére.
43, 7. Rabben. Kaldes hænnsrabben, Dat. -ba.
43, 11. Rydningen. Kaldes hænnsrønningan,n,.
43, 17. Harbakken. Udt. harbatøifin.
Er Ordet Hardbakke m., tør og stenig Bakke (Aasen).
44. Hatlen. Udt. hdhlen. — Haßell 1610. Hattle 1633. Hatlen
1669. 1723.
Se Volden GN. 140.
44, 1. Hatlegjerdet. Udt. hahlejére.
45. 46. Kavli ytre og indre. Udt. kavli. — Cawli NRJ. II
86. Kafflve DN. X 801, e. 1550. Kaulien 1610. Kaulidt 1633.
Ytter, Inder Kaflj 1669. Ytter Kafli, Inder Kaflie 1723.
Maa være sms. med lið f., Li. Iste Led kan være kafli m., en rund
Stok, hvis Anvendelse i Stedsnavne kan sammenlignes med den hyppige
Brug af s ta fr i saadanne Navne. Usms. har man dette Ord i Kavlen i
Trøgstad (i Kaflanum RB.) og i det forsvundne K a f 1 a (Akk.) i S. Odalen
(Bd. I S. 19. III S. 192). Det kunde tænkes, at kafli her sigter til den
lange, smale Fjeldaas mellem Tokleelven og Heuselven, paa hvis Sydside
Gaarden ligger. Isaafald gammel Form "Kaflalíð. Muligt er det ogsaa,
at lste Led kundé være den sjeldne Stamme Kagl-, som man har i Kavlum
i Nes Hdm., Kagleim 1234 og senere, men fra 1520 af Kafl-. Denne
Stamme formodes Bd. III S. 57 at staa i Forbindelse med det i danske og
svenske Bygdemaal forekommende kjegla, at sætte (Torv) i Ståk. Jfr.
Stakke-lien i Hægebostad og Høistaklien, Bolsø GN. 77. Endelig er det formelt
muligt, at det er * Kal fli ð (Kalfalíð), af kal fr m., Kalv, hvori det
første 1 er bortfaldet ved Dissimilation. Jfr. ogsaa Borgund GN. 63. Jeg
anser den lste af disse Forklaringer for den sandsynligste.
47. linjern. Udt. ö’nnjemm (1 opg. -jemarm). — Vngiemb
1632. Vndjem 1633. Vngiemb 1669. Undgiém 1723.
Et enestaaende Navn. Det er en Sammensætning med heimr, hvis
lste Led maa have endt med -g; jfr. Grytten GN. 65 og 91. Det kan neppe
Rygh.’ Gaarcinavne XIII.
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
