Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
ROMSDALS AMT
være andet end "Ungeimr, Unggaarden, Nygaarden. af Adj. u n g r, nng.
Jfr. Ord som ungmaðr, ungfe, ungviði (unge Træer). Det er formelt
dannet som Gamaleimar, se Borgund GN. 176, "og danner i Betydning et
Modstykke til dette. Mindre sandsynligt er det vel at tænke paa et ellers ei
kjendt Elvenavn af samme Stamme som det norske og svenske Sønavn Ungen.
47, 1—4. Melbø. Udt. mællbø.
Hvis Navnet er saa gammelt som fra MA., er det opr. *Meðalbœr,
Midtgaarden.
47. 13. Ekren. Udt. cekkrå.
47,15. Svartliteigen. Udt. svaltliteien. ,
48. Grovdal. Udt. grøvdal. — Groffdall 1610. Grofdahl 1669.
Grovdahlen 1723.
Iste Led er g r (j f f., Grav, naturlig eller kunstig Fordybning (Indl. S.
52), mulig gjennem et ligelydende Elvenavn.
48,2. 3. Grøvdalsbakken. Kaldes ranåbakjçiim.
Iste Led i Daglignavnet,er Rane m., Pynt, fremspringende Klippe; ogsaa
en lang Bakke eller Bergryg (Aasen). Jfr. oldu. ran i m., Snude, Tryne.
I Udt. har man den alm. Ligedannelse af Vokalerne.
49. Øian. Udt. øVan,n,. — Øyen 1633. Øve 1669. Øyen
1723.
* 0 y j a r, Flt. af ø y f., flad, græsrig Strækning ved Vand (Indl. S. 88).
49,7. Heggefonngjerdet. hcéyjjefån,na kjendtes.
Af Trænavnet h e g g r og Fonn f., Skred, især Sneskred.
49. 10. Stølan. Udt. stø’larm.
50. Morstol. Kaldes øi garen. — Morstøell 1633. 1669.
Mor-stoel 1723.
O. R. antager, at det er oldn. *Mo6rustq5u 11, af Plantenavnet
raad ra f. (galium boreale), nu i Norge kaldet Mora, Maare, Maure, ogsaa
Fegra. Denne Plante og dens Rod brugtes før meget til Farvning; som
Følge af den Værdi, den derved flk, er dens Navn kommet til at danne
mange Stedsnavne baade i Norge og paa Island.
51. Birkeli. Kaldes ncebbå. — Bierchelj 1669. Bierclielie
1723.
Daglignavnet er Nebba f., som i dette Amt er meget hyppig brugt i
Fjeldnavne, lig det læugere sydpaa brugelige Nibba. Her er det Fjeldet
Moanebba lige bag Gaarden, hvorefter den har Navn. Det er vel et gammelt
Ord nebba, beslægtet med n e f, Næse, Neb, betegnende noget, som løber
spidst ud. Jfr. Bd. II S. 176.
52. Grotta. Udt. grøfta. — Grøtte NRJ. II 86. Grottum,
Grotten 1610. Grotten 1632. Grotte 1669. Grotten 1723.
Er utvivlsomt sins. med vin. Mod at antage, at det er opr. ’Grýtin,
af grj <it n. (se Grytten GN. 5) taler, skjønt maaske ikke afgjørende, at dette
ikke andensteds har en saadan Nutidsfurm. O. K. tænker sig, at det kunde
vare * G r c p t i n , af groptr m., Gravning, Grav, gravet Fordybning,
isaa-l’ald lig det noget tvivlsomme Gretten i Vang Hdm. og i Løiten (Bd. III S. U3;(
eller * G r e 11 i n (jfr. Grette i S. Land, Bd. IV, 2 187), enten af den samme
Stamme eller en derfra forskjellig Stamme grett-. Der findes ogsaa Elve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
