Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
ROMSDALS AMT
43,3. Gammelstølon. Udt. gammelstølen.
44. Berset. Udt. l&rséét. — Bersetter NRJ. II 89. Børsett
1610. Bersett 1633. Stoere Bersett 1669. Berset 1723.
Det ofte forekommende Nava Berset kan have meget forskjellig
Oprindelse. Det kan være Beruset r, af Kvindenavnet eller Elvenavnet B e r a,
som Bersæter i Indviken, Bergþórssetr, som Berset i Surendalen,
Birki-8etr, af birki d., Birkeskov, 8om Berset i 0. Rendalen, undertiden vel
ogsaa Bergesetr, af Mandsnavnet Bergr eller Fællesordet berg n.
Naar man ikke har Former fra MA., er det ikke muligt at give en sikker
Forklaring. Da der her er større Bække, kan det godt være Beruset r, af
Elvenavnet Be ra (NE. 8. 10. Jfr. Norddalen GN. 6).
45. Bersetlyellen. Kaldes mdrteinjæl’n, Dat. -jælla. — Jelden
under Bersett 1669. Bersetgield 1723.
Om sidste Led se GN. 42. Daglignavnet er sms. med Mandsnavnet
Martein, en fornorsket Form af Martinus (se Aasen, Navnebog 8. 83).
46. Bersethjellen lille. Kaldes øi garen. — Lille Berset
Ødegaard (ogsaa kaldet Lille Berset) 1723.
47. Ødegaarden. Udt. øf garen. — Ødegaardt 1610. Ødegaard
1669. 1723.
47. 3. Asphjellen. Udt. äspejæl’n, Dat. -jælla.
48. Mæland. Kaldes btékkå. — Melanndt 1632. 1633.
Miel-land 1669. Melland 1723.
Naar Navnet ikke nu er i Brug og der ikke haves middelalderske
Former af det, kan det ikke sikkert forklares. Det kan godt være, at det
rettere bnrde skrives Mælan, af m e 1 r m., Elvemæl, ligesom Mælan i Osen,
som i 16de og 17de Aarh. stadig skrives Meland, Melandt (Bd. XIV S. 3).
Det kan ogsaa være M e Ö a 11 a n d, d. e. Mellemgaarden, hvoraf paa flere
Steder det nuværende Meland bevisligt kommer. Beliggenheden synes dog
her ikke at tale synderlig for det sidste.
49. Nerland. Udt. nerlann. — Nordlandæ (!) sokn AB. 74.
a Nerdlandh, i Nerdhland, Nerdlandz sokn DN. XI 228 f., 1494.
Nerlandh NRJ. II 89. Elland, Erland (I), Nedre Landt 1610.
Neder-lanndt 1633. Nerland 1669. Neerland 1723.
Udentvivl *Njarðarland eller *Njarðland, sms. med Gudenavnet
N j q r ð r, ligesom Nærland i Haa og i Finnø og Nørland i Masfjorden. Denne
Forklaring maa ansees sikret ved Formerne fra 1494 og i AB., skjønt der i den
sidste foreligger en Skrirfeil. I 17de Aarh. sees lste Led opfattet, som om
det var «Nedre». Det maa bemerkes, at GN. 49 ligger et Stykke længere
oppe i Dalen end GN. 48. At Gaarden, skjønt liggende ovenfor den sterkest
bebyggede Del af Sognet, i MA. har været Kirkested, kan ogsaa have
Betydning til at støtte den givne Forklaring.
49,9. Reitesletten. Kaldes sletta, Dat. -ten.
50. Opdal. Udt. Oppdalen, Dat. -la. — Opdall 1610. Opdahl
1669. Opdall 1723.
•Uppdalr, en Gaard, som ligger høit oppe i en Dal. Ogsaa brugt
som Navn paa en højtliggende Dal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
