Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29. NESSET
271
O. K. tvivler paa, at Formen i AB. kan være rigtig. Sknlde den dog
være ret, maa Nutidsformen vel forklares som opstaaet paa den Maade, at m
ved Dissimilation er sløifet foran v. Med Hensyn til Betydningen af lste
Led kan henvises til, at der har været et Elvenavn Heima. Se NE. S. 97.
Heimvik findes ogsaa i Hosanger. Ellers kommer Høvik vel oftest af høy n.,
Hø, alm. nu udt. He- (se Bd. II S. 131).
22. Klokset. Udt. ktökhstä. — Klagset 1610. Kloegsetter
1633. Klogsett 1669. Klogset 1723.
Se Vatne GN. 70. Mau maa antage, at dette er en ældre Klokkergaard
og GN. 23 en nyere.
22, 6. Otten. Udt. ottå, Dat. -ten.
Maa være Elvenavnet Otta, som endnu er i Brug paa flere Steder,
saaledes i Sundalen. Det maa hænge sammen med ótta, forskrække, forfærde.
Se NE. S. 183.
2.3. Otterbog. Kaldes klåkkargaren. — Aatter Bye 1610.
Otterboe 1632. Otterbou 1633. Otterboe 1669. Otterboug 1723.
Maa være sms. med det ovf. omtalte Elvenavn; Skriftformerne beror
formodentlig paa en Feilskrivning (Forvexling med Mandsnavnet Ottar?),
hvis ikke Elvenavnet i nyere Tid skulde være gaaet over fra sterkt til svagt
Hunkjønsord. Sidste Led er bu gr m., Beining, Krumning, Bugt (Indl. S. 46).
24. Hatlen. Udt. ha’hlen. — Haßell 1610. Hattelen 1669.
Hatlen 1723.
Se Ørskog GN. 6.
25. Solbjør. Udt. sö’lbjøra, Dat. -ren. — af Solbergom AB.
74. Solberg OE. 7. Solberige 1610. Sollberegh 1633. Solebiøer
1669. Soelbiør 1723.
•Sólbjqrg, hvori sidste Led er bjqrgf., et fremstikkende, noget
høit Bjerg, i Navne nu oftest blevet til -bjør (Indl. S. 43). Saavel dette Navn
som det enstydige Solberg synes dels at have været brugt om en
sol-beskiunet Høide, dels om en Høide, bag hvilken mau fra et vist Standpunkt
ser Solen gaa ned. Jfr. Bd. I S. 11.
26. Hargoten. Udt. hårgåtå, Dat. -gåten. — Hargatt 1610.
Hargutten 1632. 1633. Hargotten 1669. Hargotten, Hargaaut 1723.
Sidste Led er gata f., se Sande GN. 2. lste Led sandsynlig Adj.
harðr; altsaa: *Harðgata, den haarde, stenige Vei.
27. Hammervold. Udt. hdmmarvåU.. — Hamervall 1610.
Hameruoldt 1633. Hammerwold 1669. Hamervold 1723.
27. 2. Sjolaupet. Udt. sjø’laupe, Dat. -pa.
Se Grytten GN. 32, 2.
28. Flaagliammer. Udt. fløghammaren. — Flaliamer 1610.
1632. Flaahammer 1669. Flaaehammer 1723.
Af flog, flug n , bråt Fjeldside, og liamarr m., Berghammer. Betyder
altsaa: en Berghammer, som falder af i en bråt Styrtning.
29. Eidsvaag. Udt. eissvåjin,vj. — i Eidsvage DN. III 305,
1375. w id Eidzuag AB. 74. i Eidzwoge DN. IX 375, 1490.
Edz-wogb NRJ. II 88. Esvagen 1610. Wogenn 1633. Eidlzwogli 1669.
Eidsvogen 1723.
Har Navn efter den inderste Bugt af Langfjorden, som her gaar ind til
det Eid (Tiltereidet), som danner Overgangen til Sundalsfjordeu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
