- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 13. Romsdals amt /
277

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30. BOLSØ

277

3. Solemdalsgjerdet. Udt. sølömmdalsjære (!). — Gierde 1610.
1633. 1669. 1723.

3,2. Bøen. Kaldes j&rbð’n.

4. Franssætet. Udt. frä’nséte, Dat. -ta. — 1632 nævnes her
«Frands i Fjæren». Frandtzsede 1669. Frandzsæde 1723. .

Sidste Led er Sæte n., Opholdssted (Aasen). Jfr. Akerø GN. 81.

4, 2. Brauten. Udt. brau’ta, Dat. -ten.

4. 3. Buvik. Kaldes vVIcan,n,.
Se Nesset GN. 1.

5. Kvistsæter. Kaldes seterbð’n. — Quistsetter 1669. Qvist
Sæter 1723.

lste Led er vel Ordet kvist r m., Kvist. Men hvorledes det her skal
forstaaes, kan jeg ikke nærmere oplyse.

6. Fransgjerdet. Kaldes hå"lå. Dat. -len. — Frandtzgierde
1669. Frandzgierde 1723.

Maa have Navn efter den samme Mand som GN. 4. Daglignavnet er
hola f., Hulning, Fordybning (Indl. S. 66).

7. Hammeren. Udt. hammaren.’ — Hammer 1669.
Hammeren 1723.

8. Stranden med Murlien. Udt. stra’nna, míCrlía. — Strand
1669. 1723. – Muerlj 1669. Murlie 1723.

Mur- kan enten have samme Betydning som i Sande GN. 9 eller
hentyde til en Bygdeborg i Nærheden.

9. 10. Brokstad øvre og nedre. Udt. bró’kJcsta. — Bragstaa
1610. Brogstad 1632. 1633. Brogstad øvre og nedre 1669. Over,
Nere Brogstad 1723.

•Brókastaðir, sms. med Mandstilnavnet b r ó k i (K. Rygh S. 8).
Denne Forklaring støttes derved, at der AB. 76 nævnes en Østein broke,
som havde eiet Gaarde i Bolsø Aatting. Gaardnavnet maa vel være ældre
end hans Tid, skjønt han kan have levet længe før Jordebogens Optegnelse.
Men da Tilnavne ofte sees at have været arvelige, kan det ogsaa have tilhørt
tidligere Medlemmer af Ætten. Navnet findes ikke andensteds.

11. Grønnes. Udt. grfrndése. — Grennes 1610. Grønnis 1633.
Grønes 1669. Grønnes, Grønes 1723.

12. DVergsnes. Udt. dv&rsn&se. — Duersnes 1610. 1632.
1633. 1669. Dversnes 1723.

Findes ogsaa i Oddernes, hvor der udenfor Gaarden ligger en 0, kaldet
Dvergsøen. D v er gr findes brugt som Mandstilnavn (K. Rygh S. 12); men
det er dog formodentlig som Fællesord, at det er gaaet ind i disse Navne.
De maa vel have sin Grund i en Tro, at en Dverg holdt til paa Stedet. Med
Hensyn til Navnets Form jfr. Dvergsdal i Hafslo og i Jølster ved Siden af
Dvergedal, Dverdal paa andre Steder. Med Hensyn til Betydningen jfr. ogsaa
Dvergsten i Brandbu og Dverberg i Vesteraalen.

13. Skevik. Udt. sjVvilça. — Schewig 1669. Scheeviig 1723.
Kan ikke sikkert forklares, naar man ikke har det i oldn. Form. lste

Led kunde mulig være skip n., Skib, eller s k e i ð f., Langskib. Jfr. Skevik
i Agdenes og i Beitstaden og Skeivik i Rødø.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/13/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free