Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81. FRÆNEN
291
4. Engelsætet. Udt. céngeUséte. i
Sms. med Mandsnavnet Engel, en nyere Form af oldn. Ingjaldr. GN.
4—19 ligger paa Fastlandet nordenfor Frænenfjorden.
5. Vikan. Udt. vVJcan,n, Dat. vVJcå. — Wige 1610. VVigen
1669. Wiigen 1723.
6. Skomagerneset. Udt. skó"mákarnæse. — Schomagerneset
1723.
7. 8. Stavik ytre og indre. Udt. stuvifça. — Stafwiilc DN.
X 92, 412. Stowighen NRJ. II 82. Staffvige 1610. Slaevig 1633.
Ytter, Inder Stawig 1669. Ytter, Inder Stawiig 1723.
S t a f v í k. Betydningen af Stammen staf- er her som saa ofte
vanskelig at bestemme (Indl. H. 78). Da der falder en Aa ud i Viken, kan det
mulig være en forkortet Sammensætning med Elvenavnet Stafá. Se NE.
S. 245.
7,5. Yikainyren. Udt. vikamýra.
8,8. Lotsberg. Udt. lo’shérg.
Opkaldet efter Lotsberg i Gloppen (der dannet af Gaardnavnet Lote). O. R.
s.
9. Kjorsvik. Udt. tøWsvitø. — Kerswighen NRJ. II 82.
Thi-eriissuicken DN. X 802, c. 1550. Kiørßvige, Kiersuigen 1610. Kiørßuig
1632. 1633. 1669. Kiørswiig 1723.
Kunde mulig være Þjóðgeirsvik, af Mandsnavnet Þjóðgeirr, se
PnSt. S. 251. Hvis man ikke tager Hensyn til Formen af 1550, kunde man
ogsaa henføre lste Led til ker n., brugt om et Fiskegjerde, en OpdæmniDg
i en El^, især for Laxefangst. Der falder en Elv ud ved Gaarden. Om
Kjørsvik i Kvernes og Kjøsvik i Aure er samme Navn, er vel usikkert.
9,3. Myrløkken. Udt. myrlxfifcå.
10. Levran. Udt. l&vraiyn, Dat. -rå.
Har efter O. R. sit Navn af Levra, Levran (oldn. lifr f.), som ikke
ualm. Navn paa Skjær og Holmer. Lige udenfor Gaarden er der et Par smaa
Holmer og nogle Km. længere Syd et andet Par, som endnu beder Levran.
Formodentlig har de førstnævnte havt samme Navn, som er gaaet over paa
Gaarden. Til Grund for Ordet3 Anvendelse som Skjærnavn ligger vel en
Sammenligning med en Fiskelevers Form.
11. Havnneset. Udt. hammnæse, Dat. -sa.
lste Led er hqfn f., navn for Fartøier.
12. 13. Tornes ovre og nedre. Udt. toWnces. — af Thornese
AB. 78. Torness NRJ. II 82. Tornes (nedre og øvre) DN. X 802,
c. 1550. Thornes 1610. Tornis 1633. Tørnes, Tornes 1669. Over,
Nedre Tornes 1723.
Man kan vel antage, at allerede i AB. en Mellemvokal er afslidt, og at
den opr. Form er Þ ó r u n e s. Dette kan enten være sms. med Kvindenavnet
Þ ó r a eller med det endnu paa nogle Steder brugelige Elvenavn Tora,
forsaavidt dette i gammel Form har havt Þ-. Der falder en Elv ud strax
indenfor Gaarden. Jl’r. PnSt. S. 254. NE. S. 273. Efter Udt. kan det ikke med
Hensyn til lste Led sammenstilles med Navnet Torvik.
12,4. Myren. Kaldes Wmcesmýra.
13,10. Neset. Kaldes törnœsnœse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
