Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
14. Ausen. Udt. anså, Dat. ausen. — Osen 1669. Øesen
1723.
Af ausa f., Øse, som ofte bruges som Navn paa rundatige Bugter og
derefter er gaaet over til Navn paa Gaarde, som ligger ved en saadan. Ogsaa
lier er der en rundagtig Vik ikke langt fra Gaarden.
15. Slutaasen. Udt. slu tasen. — Soraas 1610? Slutaas 1633.
1669. 1723.
Iste Led hænger vel sammen med Adj. slut, heldende fremover, og
sluta, hænge ned. Kan altsaa betyde; Heklingen af en Aas. Jfr. Slutøyra
og Slutebjørk hos Aasen og Koss.
16. Aas. Udt. ås. — Aase 1610. Aas 1669. Aass 1723.
16,3. Gjerdet. Kaldes asjære.
17. Loset. Udt. W set. — Loffsett 1610. Loesett 1633. 1669.
Løeset 1723.
Se Vannelven GN. 95.
18. Oksegrov. Kaldes qró’va. — Oxegrob 1633. Oxegrof
1669. 1723.
Sidste Led er gró f f., Bæk, dybt Bækkefar. Om Iste Led kan intet
udtales, da man ikke sikkert kan slutte sig til den opr. Form.
19. Haaset. Udt. liaset. — Hosett 1610. Haeset 1632.
Haaeßett 1633. Haasett 1669. Haaset 1723.
•Hásetr, af Adj. hår, høi, og setr n. (Indl. S. 74).
20. Svenoen. Udt. svø"nøina. — Swino NRJ. Il 83. * Suinoie
DN. X 801, c. 1550. Suinnoen 1610. Suinoe 1632. Suinoen 1633.
1669. Svinoen med Langoen.
Ligger midt i Frænenfjorden. Efter de ældste Skriftformer kan det
være et gammelt * S vi nøy; men deraf vilde Udtaleformeu ikke kunne være
opkommet. Det kan sidestilles med Sviuoen, udt. Slåt HØI(?, i Brønnø, om
hvilket jeg Bd. XVI S. 26 har formodet, at det er "Sviönaøy, den
afsvedne, afbrændte 0, af Partieip. s v i ð i u n, jfr. Gaardnavnet Sveuning, af
Sviöningr. Jeg antager, at denne Forklaring ogsaa her er den rette.
21. Iiooen. Udt. bøina, Dat. løiii. — i Bææv DN. III 140,
1327. Boo NRJ. II 83. Boen 1632. 1669, Bæoen 1723.
Iste Led kan neppe være andet end brer m., Gaard. Men det vækker
dog Mistanke, at saa tidligt som 1329 Stammeformen af dette Ord skulde
være anvendt i Sammensætning istedenfor som alm. Gen. Bjár- eller Boejar-,
Navnet er mulig feilskrevet (istedenfor Boejar?) ligesom et Par andre Navne
i samme Brev. Med Hensyn til den sammendragne Udtaleform se Borgund
GN. 124.
22. Skotneset. Udt. shVttnæse.
Iste Led er skot n., Fremspring af hoit Land eller opragende Hoide.
Se Indl. S. 76 og Bd. XVI S. 332.
23. Stranden. Udt. stra’vna, Dat. stramt. — Strandt 1632.
Strand 1669. 1723.
24. Nygaardsvold. Kaldes vallen. — Nvgaardtzuold 1632.
1669. Nyegaardswolden 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
