Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294.
ROMSDALS AMT
Vågøy, af v ågr m., Vaag, og øy f. Ved Vaagen sigtes vel ber til
den Bngt, som paa Østsiden af Øen gaar ind til Gaarden. I Betydning =
Vaagsø, se Sande GN. 63.
34. Jendem. Udt. jætmdemm. — a Jondeimum DN. IX 125,
1336. Iondym NRJ. II 92. Iendim DN. X 804, c. 1550. Jendum
1610. 1633. Jendemb 1669. Jendem 1723.
Jondeimar, sms. med h e i m r. O. R. sammenstiller Iste Led med
Jondeknuden i Bjerkreim og Jendefjeld paa Grændsen af Vikør og Øistese.
«Disse Navne peger paa et opr. Fjeldnavn, og netop lier i Nærheden af Gaarden
har vi det over 2000 Fod høie, ved sin isolerede Beliggenhed og ved sin
eiendommelige Form udmerkede Jendemsfjeld.® I disse Fjeldnavne maa man
have en Stamme J o n d- eller J a n d- (Nom. J q n d r).
34,8. Skjerpen. Udt. sj&rpå.
Samme Navn som Skjerpa i Vaaler Sol., Skjerpe i Notterø (i Skerpo
RB.) og Skjerpen i Borge Ndl.; der har tidligere ogsaa været en Gaard
S kær pa i Slagen. Opr. S k e r p a, af Adj. s k a r p r, sandsynlig sigtende
til tør, mager Jordbund. Se Bd. III S. 293. Det har ogsaa været Onavn,
jfr. Bd. XV S. 334.
34. 10. Hagen. Kaldes sjœ’rpehajinn.
35. Jcndemsjøen. Kaldes sjý’n, Dat. sjy nå.
Se Vestnes GN. 76, 9.
36. Helset. Udt. halset. — Hellesetter NRJ. II 92. Heisett
1610. 1633. 1669. Helset 1723.
Efter Udt. vel * Hel g as et r. Se Sylte GN. 1, hvor man ligesom her
fra 1520 har den urigtige Form Helle-.
37. Aandal. Udt. anndal (ikke -nn-). — Andal NRJ. II 92.
Arnedall DN. X 804, c. 1550. Anddall 16ÍÓ. Aandal 1633. Amdahl
1669. Aandahlen 1723.
Formen Arne- fra 1550 viser, at det er samme Navn som Aandal i Ore,
i 1303 skr. Arnardalr. Samme Navn er ogsaa Sognenavnet Arendal i
Stokke. Det er ikke rimeligt at aflede det af Mandsuavnet Q r n.
Sandsynligere er Iste Led et Elvenavn af Stammen A rn-, S. B. antager, at
Arnardalr er forkortet af et ældre * Arnardalr, af * A r n å, sms. med q r n,
en Ørn. Se NE. S. 314. Gaarden ligger ved en Elv.
38. TVerlien. Udt. tværUa. — Tuerlie 1632. Thuerlid 1633.
Tuerlj 1669. Tverlie 1723.
Se Nesset GN. 12,2.
39. Bringslien. Udt. bri’ngslta, ogsaa kaldet li’a. — Bringislid
1632. 1633. Bringeslj 1669. Bringeslie 1723.
Skriftformerne viser, at Iste Led har været et Tostavelsesord, og den
ældste, Bringi8-, synes at have bevaret en gammel Form. Jeg formoder, at
det har været * B r i n g i s 1 i ö, af *bringi li , Bringebærkrat, dannet af
br in gr m., Bringebærbusk, paa samme Maade som hesli n. af hasl og
]> y r n i n. af |p o r n.
40. Hugaascn. Udt. ha gåsen. — Hoffaas 1632. 1633. Haffaas
1669. Hafaas 1723.
Iste Led er vel hag i tu., indhegnet Græsgang (Indl. S. 52j.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
