Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302.
ROMSDALS AMT
Et enestaaende Navn, som neppe kan forklares med fald Sikkerhed. I
en Sammensætning med h e i m r gaar det ikke an i Iste Led at antage
s p Q r r m., enten brugt som Tilnavn eller som Mandsnavn. Det kunde
maaske være spor n., Spor, Fodspor, som vides anvendt til Dannelse af
flere Stedsnavne med Hentydning til Fodsaaler eller Former af Dyreklover,
der som Helleristninger er indhngne paa Fjeld eller Stene, eller naturlige
Fordybninger, som kan være opfattede som saadanne. Paa denne Maade maa
forklares Sporenes i Rauland (se Bd. II S. 64) og Spor i Askvold, som maa
være = Uxaspor BK. 24 b og utvivlsomt har sit Navn af den i Aarsb.
1879 8. 290 omtalte, i en Sten indhngne Dyreklov. Spor og
Sammensætninger dermed Andes ogsaa paa andre Steder som Oaardnavne og har maaske
samme Oprindelse. Jfr. ogsaa Ørsten GN. 44. Det er dog paafaldende, at
Iste Led isaafald skulde være brugt i Ent., og det er heller ikke sikkert
bekjendt, at saadanne Figurer Andes paa Gaarden.
9,2. Skarshaugen. Udt. skarshauarm.
10. Sæter. Udt. seter. — Setter NRJ. II 84. Setther DN. X
804, c. 1550. Setter 1610. 1633. 1669. Sættre, Sæter 1723.
♦ S e t r n., se Indl. 8. 74.
11. Eikrem. Udt. ei’kremm. — Ekrim DN. I 709, 1495.
Egrym NRJ. II 84. Ekrim 1633. Echren 1669. Echrem 1723.
* E i k r e i m r, se Vannelven GN. 82.
11,5. Hogsnes. Udt. hå’kksnæs.
Sandsynlig »Haugsnes, af hau gr rn., Haug, hvilken Forklaring
passer til Stedsforholdene.
11,7. Kraaknes. Udt. kraknæse..
• 12. Nedrebøen. Udt. næ’rbä’n, Dat. -bønå. — Nedrebøen 1610.
Nederbøe 1632. 1669. Neerebøe 1723.
Et Navn N e ð r i b oe r synes her slet ikke at passe til Beliggenheden.
Man skulde ogsaa i denne Egn for et saadant Navn vente Udt. nér- og ikke
nær-. Det er derfor meget fristende at formode, at de nyere Skriftformer
ligesoip ved Nerland i Vistdalen skyldes Misforstaaelse, og at Iste Led er
Njaroar-, Gen. af Gudenavnet Njqrðr. Se Herø GN. 24. Der kan dog
neppe ellers paa vises nogen Sammensætning af et Gudenavn med bær, om
ikke Ullebø i Kirkebø skulde være at forklare saaledes.
12. 2. Nedrebostranden. Kaldes sWgastranda, Dat. -stran,n,.
13. RiksQord. Udt. rissjóren, Dat. -ra. — af Rikisfiord AB.
78. Rigisffiordh NRJ. II 83. Rigisfiord OE. 7. Riggiisfiord (Rygiis-?)
DN. X 804, c. 1550. Rexfyrren 1610. Rixfiord 1632. Rigsfior 1633.
Rixfiord 1669. 1723.
R i k i s f j (j r ð r, hvilket Navn er overført fra en Fjord paa Østsiden af
Gossen til den indenfor Fjorden liggende Gaard. Det kan sammenstilles med
Navne som Riggesum i Hobøl og Riksem i Søkkelven, se Søkkelven GN. 36.
Det maa vel betegne: den mægtige, anseelige Fjord, men derved kan dog
ikke sigtes til Størrelsen, da den er temmelig liden, knap 2 Km. lang. En
af O. R. i en Notits fremsat Formodning, at Iste Led indeholder et ældre
usms. Navn paa Fjorden (• R i k i r), forekommer mig at have megen
Sandsynlighed for sig.
13, 3. Yarhaugsvikon. Kaldes bó’kktatm, Dat. -tå.
Varhaug vil sige «Vardehaug», af v a r ð a f., Varde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
