Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312.
ROMSDALS AMT
4. Røsholineii. Udt. rø’ssliålmen. — Roßholmb, Roeßolmb
1632. Røsholm 1669. Rosholmen 1723.
Iste Led er ross n., Hest, eller ryssa f., Hoppe. Jfr. Ønavnene
Kosso og HeBtø.
5. Ona. Udt. o’na, Dat. o’n. — Oen NRJ. II 94. Onen 1610.
Ounen 1669. Ohnen 1723 (6 Husmænd).
* Ó n f. Samme Stamme har man udentvivl i Onoen i Lurø, i
Onar-liolmen ved Risøen i Sund, i Onholmen ved Nordenden af Leka og maaske
ogsaa i Onareim i Tysnes, i Onen, et Fjeld i Ulvik, og i Ones i Lindaas
(O n an es DN. XII 201, 1463). S. B. mener, at Navnet kunde forklares af
oldn. ón = ván, i den Betydning, som Ordet nu har i norske Dialekter: et
Sted, hvorpaa man venter at finde noget, en Fiskeplads (se Aasen, Von 4).
Navnet tilhører en liden 0, som er et bekjendt Fiskevær yderst mod Havet.
Ved Siden af er en mindre O Onakalven, hvorpaa Ona Fyr ligger. Vona, efter
RK. Navn paa en Holme nordvestlig i Froan, er vel samme Navn.
G. Husoen. Udt. hiVsøina. — Husø NRJ. II 94. 95. Husøen
1633. 1669. Hu usoen 1723.
•Húsoy. Et hyppigt Øuavn, som betegner en ö som fast bebygget.
7. Haugen. Kaldes harnéshauen. — Hoffue 1610. Hofuen
1632. 1669. Hougen 1723.
GN. 7—10 og 12. 13 ligger paa den nordlige Del af Harøen, hvis
sydlige Del horer til Harams Herred.
8. Harnes. Udt. harnés. — Harnes AB. 78. Herness NRJ. II
93. Harnes OE. 7. DN. XII 751, 1544. Hernes DN. X 803, c. 1550.
Harnes 1610. 1633. 1669. 1723.
Harnes. Ligger paa Nordspidsen af Harøen, og Iste Led i Navnet
er selvfølgelig samme Stamme som i Ønavnet. Dette er vel samme Navn
som Harøen i Frænen og i Bud, og 1ste Led er sandsynlig det samme som i
Haram. Se Haram GN. 14.
8,2. Steiiisliavnen. Udt. stcinshamna.
9. Huse. Udt. huse. — Huse DN. XII 751, 1514. Husze DN.
X 804, c. 1550. Husze 1610. 1633. Huse 1669. Husse 1723.
* II ü s a r f., Flt. af h ú s n., Hus, ofte forekommende som Gaardnavn.
Har vel været den förste Gaard paa Oeu.
9,4. Stolen. Udt. stølen.
10. Brunvold. Udt. brunvåll. — Bronewoldh NRJ. II 93.
Bruneuold DN. X 804, e. 1550. Brönevall 1610. Bronneuold 1633.
Brun w old 1669. 1723.
Kan være samme Navn som Bruuvall i Brunlanes (i Brunavallom
RB. 29). Dette forklares Bd. VI S. 326 fortrinsvis som opr. B r ú n a
r-v e 11 i r, sms. med Gen. af brún f., skarp Kant, Skrænt (Indl. S. 46), idet
brun antages at sigte til Kystranden. Den samme Forklaring er ogsaa den
rimeligste her. Gaarden ligger ved Kysten paa Øens Vestside. Det kunde
dog ogsaa være * B r ú n a v o 11 r, af Mandsnavnet B r Vi n i, jfr. Søkkelven
GN. 32 (dog ikke opført PnSt. S. 53).
11. 3Iaroen. Udt. muroina.
Et meget alm. Ønavn. I Saudeherred har man den middelalderske Form
Marøy (UB. 56), som vel er det samme (Bd. VI S. 284). Det ligger nærmest
at aflede det af m a r r ni., Hest. Det flg. Gaardnavn kan dog gjöre
Forklaringen usikker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
