Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338.
ROMSDALS AMT
101. 102. Løvøen store og lille. Udt. lavøia. — Loffoen
1643. Loføen 1667. Laavøen 1723.
Lau føy, et hyppigt Ønavn, som maa sigte til Rigdom af Løvskov.
Ogsaa paa flere andre Steder er Nutidsudtalen den samme som her.
103. Utem. Udt. utemm. — Vdvm NRJ. II 68. Wdem 1559.
Vthem 1590. Vttemb 1643. Vtem 1667. Uttem og Utlemsnæs 1723.
•Utheim r. Maa have Navn af, at den af de ældre Gaarde paa
Averøen er den, som ligger længst ude og mest aabent mod Havet. Navnet
tindes ellers kun i Opdal, hvor det maa have sin Grnnd i Beliggenheden
vderst i Dalen. Falder i Betydning omtr. sammen med Navne som Utby,
Utgaardeu.
104. Smednes med Roliolmen. Udt. smenésse, rö’hålmen. —
Smednæsset 1723 (ryddet under Utem). — Roholmen 1723 (øde).
Det første Navn maa have sin Grund i, at Stedet har været ryddet
eller beboet nf en Smed. Det andet kunde være sms. med Mandsnavnet Rói,
som i nyere Tid har været i Brug i Romsdalen, eller ogsaa med ró f. = r;i,
Vraa, hentydende til en af de indenfor liggende Viker (Indl. S. 09).
105. Kippernes. Udt. lçippemésse (én sagde: Jçi’per-). —
Kippernæs 1723 (nylig ryddet under Utem).
Se Borgund GN. 102.
106. Hjelvang. Kaldes mjø’hågmin. — Bielvaag 1723.
Det förste Navn kan være dannet af Plantenavnet Bjella. For det andet
kan jeg ikke anføre anden Forklaring end, at Iste Led kunde være Mjøl,
oldn. rajol n., i den under Grytten GN. 23 nævnte Betydning af fint Støv,
i hvilken Betydning Ordstammen endnu bruges i enkelte Landsdele, se Ross
under Mjøla.
107. Hjertvik. Udt. ja’rtvíka. — Hiarttwig Cap. Hieituigh
1559. 1590. 1643. Jerhvig 1667. Hiertvigen 1723.
Se Akerø GN. 2. Da der et, rigtignok noget langt Stykke udenfor Viken
ligger en Holme, Hjertvikholiuen, kunde man autnge, at denne har havt et
ældre Navn Hjarle, oldn. Hjarta, og at Gaarden ogsaa her har Navn efier
denne. Men Navnet kunde ogsaa godt have sit Navn af Vikens Fonn, idet
dens inderste Del ved et fremskydende kort Nes deles i to mindre Viker.
108. Iiisliolinen. Udt. rVshålmen. — Riisliolmen 1723.
Iste Led er r i s n., Ris, Kratskov (Indl. S. 70). Jfr. GN. 94.
109. Hanholinen med Korsholmen. Udt. hahålmcn,
foVrs-liåhncn. — Haaholmen, Korsholmen i723.
Haaholmen er sms. med Adj li á r, høi. Korsholmen har vel sit Navn
af et Kors, som har været anbragt paa den enten som Sømerke eller til
Minde om en ulykkelig Hændelse (se I tidl. S. 02 under k r o s s).
110. Gjeitocii. Udt. jcitøin. — Geetoen 1723.
Maa eugang have været brugt til Havnegang for Gjeder.
111. Kldliusøeii. Udt. aUimøia. — Ildhuusoen 1723.
Af eldhus n., Hus, hvori der ildes. Jfr. Gaardnavuene Eldhuset i
Bygland og Eldhusaakeren i Bykle og paa den anden Side det hyppige Ønavn
Husoen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
