Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38. KORNSTAD
339
112. Hulvangen. Udt. hulvåjin,n,. — Hulvaag 1723.
Kt dunkelt Navn. Ligger paa en liden 0 med en liden Vaag paa den
indre Side.
113. Skarvøen. Udt. skdrvøia. — Scharvøen 1723.
Findes paa flere Steder, deriblandt i S. Undal, hvor det 1436 skrives
S k a r f e y. Kan komme af Fuglenavnet s k a r f r m., Skarv, eller af Skarv n.,
nøgen Fjeldgrund.
114. Strømsholmen med Klipen. Udt. strä’mshålmen, JclVpa.
— Strømbsholmen 1643. Strømsholmen 1723. — Klippen 1723.
Det første Navn maa have Hensyn til en Strøm mellem Øen og
Fastlandet. Om Klipen se Kvernes GN. 28, 3.
115. Smørliolinen. Udt. smø*rhålmen. — Smørholm 1559.
Smørholmen 1643. 1723.
Der Andes adskillige med Smør- sms. Stedsnavne, som vistnok maa
opfattes som «rosende», betegnende Stedet som et godt Levested. Se Bd. I S.
83. Indl. S. 39.
116. Langøen. Udt. langøia.
117. Kvitholmen. Udt. kvtthålmen.
118. Oroen. Udt. oløia. — Orøen 1723.
Nte Led maa være urð f., Stenur. Efter Udt. kan det ikke være det
AB. 72 nævnte Fiskevær O d r a r, hvis dette Navn er rigtig skrevet.
119. Yevang. Udt. ve vang, om Grænden hørt vé’vónglanne.
[Mon ikke rettere veóng-? Vaagen har jeg hørt kalde veongvåjir^n]. —
Veffangher NRJ. II 65. Weuang, Weuong, Weang 1559. Weuanger
1590. Weuong 1643. Wewang 1667. Weevang 1723.
Kan være "Vévangr (Munch NGHS. S. 218), af vé n., Helligdom, og
van gr ni., græsgroet Slette (Indl. 8. 84). Med Hensyn til Udt. Veong- kan
isanfaiil sammenlignes Leikanger (af Leikvangr) i Sande og i Selje, udt.
Leikong. Dette Navn findes ikke andensteds, og hvis man vil lægge Vægt
paa den ældste Skriftform, taler den imod denne Opfatning og for at anse
Navnet som sms. med angr m., Vik, Fjord. lste Led kunde isaafald være
en nu-il Veiv f., Svingel, Dreieskaft, og veiva, dreie, beslægtet Stamme (se
Falk & Torp under «Veiv»); opr. Form vel * V i f a n g r. Isaafald er
Gaard-navnet opr. Fjordnavn. Vevangsvaagen med sine Fortsættelser,
Sandblaast-vaagen og Gaustadvasgen, har en eiendommelig bøiet Form, som godt kan
tænkes at have givet Anledning til et saadant Navn. Med Hensyn til Udt.
jfr. isaafald Norang i Hjørundfjord, Sandanger i Hjelmeland og Lauvanger i
Nesne, som alle i Udt. ender paa -ong med lukt Vokal. GN. 119—121 ligger
paa Fastlandet paa Sydsiden af Kornstadfjorden.
119. 8. Kraakneset. Udt. kraknésse.
120. Bjornevik. Udt. bjøtmavikja (ø mod æ). — Biornwigen
1667. Biørneviig 1723.
*Bjarnavik eller * B j a r n a r v i k, af et af Mandsnavnene Bjarni
eller l’.j ijrn, men mulig ogsaa af Dyrenavnet bj qrn (PnSt. S. 44).
121. Gaustad. Udt. gausta. — Godestad NRJ. II 66. Gudsta
1559. 1590. Gustad 1643. 1667. Gustad og Frandsnæs, ryddet
derunder, 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
