Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340.
ROMSDALS AMT
Opføres PnSt. S. 83 som sandsynlig sms. med Mandsnavnet G a u t r
eller Gan ti. Af Grunde, som nærmere er forklarede under Eide GN. 174,
tror jeg dog, at det snarere er dannet af et Elvenavn af Stammen Gaut-,
som har tilhørt den Elv, som falder ud i Gaustadvaagen.
121,4. Dalhaalen. Kaldes ha lå.
Daglignavnet og sidste Led af Matrikelnavnet er hola f., Hulning,
Fordybning (Indl. S. 56).
121. 5. Stølen. Udt. stølen. — Nordre og Søndre Stølen 1723.
122. Tevik. Udt. te vika. — Tywiik AB. 72 s. Tiuig DN. II
661, 1473 (Afskrift fra 1585). Tywigh NRJ. II 66. Tywik Gap.
(Hovedgaard i præbenda IV doctorum). Thiuig 1559. Thøeuigen 1643.
Tøwigen 1667. Tøviig 1723.
Findes ogsaa i Aare, hvor ogsaa de ældre Former har y i Iste Stavelse.
Formen i AB., som findes i et Tillæg fra den senere Del af 15de Aarh., kan
ikke være noget sikkert Bevis for, at Navnet opr. har begyndt med T- og
ikke med Þ-. Forklaringen af Iste Led er usikker ligesom i Tyvold og nogle
andre med Ty- sms. Navne. Da der her ikke er noget Vandløb, kan det ikke
indeholde Elvenavnet Tya. Efter Formen kunde det være þý f., Tiælkvinde.
— GN. 122—142 ligger paa Averøen.
123. Kvalsliaug. Udt. Jcvalsau. — Qualshouitt 1590. 1612.
Qualshoug 1643. Qualhoug(l) og Inder Qualshoug 1667. Indre og
Yttre Qvalshoug 1723.
•Hvalshofuö? Den ældste Skriftform giver vist rigtig Antydning
om Navnets opr. Form, at sidste Led nemlig ikke er hau g r, men hofuð,
som kan bruges om fremstikkende, noget svære Fjeldpynter og da ofte er
sms. med Dyrenavne (se Indl. S. 58). Iste Led er hvalr m., Hval. Navnet
maa egentlig tilhøre det høie Fjeld bag Gaarden. Væsentlig samme Betydning
har Gaardnavnet Kvalshausen i Karlsø.
125. Mork lille. Kaldes lililmårlc eller ý’^ermárh. — Lille
Mørck 1590. Lille Morck 1643. Lille Morch 1667. 1723.
Kaldes vel «lille» eller «yttre» i Modsætning til GN. 10 i Kvernes.
126. Hafsgjerd. Udt. ha’ffsjcl. — Haffsgierdt 1559. Haffsgier
1590. Haffschier 1643. Haffskier 1667. Hafschier 1723.
Iste Led kan være Mandsnavnet Hafr (PnSt. S. 109), sidste Led er vel
Gjerd f, Gjerde (Aasen).
127. Fagereng. Udt. fagereermimi, Dat. -n,å. — Fagerenngli
1590. 1643. Fager Eng 1667. 1723.
128. Tlingset øvre. Kaldes bø’n. — Ofuer Tungset 1667.
Øfre Tungset 1723.
Formodentlig * T u n g u s e t r, af tunga f., Tnnge, som meget hyppig
bruges i Stedsnavne om en Landtange mellem to Fjordarme eller
sammenstødende Elve. Denne Betydning passer ikke her; men Ordet synes ogsaa at
bruges om et lavere Fremspring fra en større Høide (jfr. Bd. XIV S. 308).
Her kan der sigtes til en Udløber fra Fjeldet Kvalshaugen. Det er ikke
usandsynligt, at det staar i Forbindelse med det forsvundne Gaardnavn
Tungen, se ndf. Navnet findes ikke andensteds.
129. Tungset nedre. Udt. tó’ngsét. — Thousett 1559.
Theng-ßett 1590. Thungset 1643. Tungset 1667. Nedre Tungset 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
