Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39. EIDE
345
Samme Navn er vel Strømsneset GN. 35, hvoraf man heller ikke har
ældre Former end fra 1690. Formodes PnSt. S. 61 at være opr.
’Einars-s e t r, af Mandsnavnet E i n a r r. Jfr. Ensrud i Høland (E i n e r s r n d i KB.)
og i Gran (Einarsrud 1370).
154. Vnagsbeen. Udt. vaksbøn, Dat. -bünå. — Woxbøenn
1590. Wosboenn 1643. Woxbøen 1667. 1723.
* V á g s b æ r, Gaarden ved Vaagen. Ligger ved Bunden af en
inde-1 nkket Vik.
155. Halaas. Udt. ha låsen. — Hallaas 1590. Haldaas 1643.
Halaasen 1667. Halaas med Ekrehougen 1723.
Findes ikke andensteds. Iste Led kunde antages at være hal i ni,
Dyrehale, som kunde være brugt om en langt fremskydende Tunge af en
Høide (Indl. S. 52). Dette synes dog ikke at passe til Aasens Form, og der
haves neppe ellers noget Exempel paa, at hal i er brugt som lste
Sammensætningsled. Det er muligt, at den gamle Form er ’Harðiss, dannet
ligesom det hyppige Harðbakki, af Adj. h a r ð r, sigtende til haard,
stenig Jordbund. Der haves flere Exempler paa, at r ð allerede i 16 Aarh.’s
Skriftformer er gjengivet med 1 eller 11, fordi allerede da Udtalen med «tykt»
1 var indtraadt.
156. lírandsæter. Kaldes ei’e, Dat. eVa. — Eidt 1643.
Brand-setter 1667. Brandseter 1723.
Kan være sms. af Mandsnavnet B r a n d r, som ogsaa har været i Brug
i nyere Tid, og s æ t r n., Sæter. Iste Led kan dog ogsaa være b r a n d r m.,
Brænding, sigtende til, at Stedet var ryddet ved Brænding (PnSt. S. 49).
Gaarden ligger et godt Stykke inde paa det låve Eid, som gaar fra
Ising-vaagen til Krænen. Deri har Daglignavnet sin Grund ligesom Eide (GN. 164)
ved Eidets Munding i Fjorden. Men medens sidstnævnte Gaard vist er meget
gammel, er denne antagelig forholdsvis ung.
157. Naas. Udt. nås. — Noß 1590. Noes 1643. Nosß 1667.
Naas 1723.
’Nos f., Næse; overført om en fremragende, bråt Foihøining (Indl. S.
69). Ligger i Heldingen af en spidst fremskydende Udløber af Tverfjeldene.
158. Langnes. Udt. langnésse. — Lågnes (!) 1667. Langnæs,
«i Matrikelen kaldet Langaas», 1723.
Ligger paa et Nes ved Naasvandet.
159. Skreen. Kaldes sanrynésse. — Sandneß 1643. Schreen
1667. 1723.
Skreen kan komme af skriða f., Skred (Indl. S. 76). Efter
Sieds-forholdene er det dog maaske sandsynligere, at det er Elvenavnet S k r i ð a
af samme Ordstamme, som her er gaaet over til Gaardnavn (NE. S. 227).
160. Lyngstadaas. Kaldes a sen. — Aasen 1667.
Løngstad-aas 1723.
Matrikelnavnet er sms. med Gaardnavnet Lyngstad, se GN. 170.
161. Dyrhaug. Udt. dij*rhagatm, Dat. -gå. — Dyrhoug 1643.
Dvrhougen 1667. Dyrhoug 1723.
Se Herø GN. 60,2.
162. Krakelien. Udt. krakalia. — Kragliidt 1590. Kragelie
1643. Kraglien 1667. Krachelie 1723.
Vel snarere af kraki m., i den nyere Betydning: vantrevent, kroget
Tiæ, end af Mandsnavnet Kraki; jfr. Sande GN. 42.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
