Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366.
ROMSDALS AMT
13. Kamsvaag. Udt. Jcannsvåjen, Dat. -ja. — af Kambswage
AB. 66. Kansuog 1559. Kamßuog 1590. 1643. Kamswog 1667.
Kamtsvaag 1723.
Kambsvágr. I Nåtidsformen er m som saa ofte gaaet over til n
foran s. Iste Led er Gen. af kambr m., Kam, som i Stedsnavne bruges
om noget takket, saaledes meget hyppig i Fjeldnavne (Indl. S. 69). Det er
muligt, at ogsaa dette Navn sigter til en Fjeldkam i Nærheden; men efter
Stedsforholdene er det troligere, at Vikens Form har givet Anledning til
Navnet. Jfr. Kamvik i Agdenes.
14. Kanestrøm. Kaldes straum. — [i Strawm AB. 66 s.].
Strom DN. XIV 510, 1526. Stromb Sædegaard, Canæstrøm med
Øde-gaardene Schißwold og Sandwig 1667. Cannestrøm Sædegaard med
Sandvig og Sehiedsvold 1723.
Navnet Kanestrøm har Gaarden efter Adelsslægten Kane, som eiede
Gaarden i 16de Aarh.; men det er et Spørgsmaal, om dette Navn
nogensinde har været brugt i daglig Tale, og om den ikke stadig i Virkeligheden
har været kaldt, som nu, med sit oprindelige Navn Straum. Se Ldsbl. 228.
Det sidste Navn har Gaarden efter en Strøm mellem Vandet Vaagen og en
Vik af Fjorden.
14. 3. Skeisvolden. Udt. sjí’ssvállen, Dat. -la.
Iste Led er Gen. af skeiö n., se Ulstein GN. 6.
15. Hals. Udt. hals. — af Halse AB. 66? (vel snarere
Tuste-ren GN. 25). Hals 1559. Halß 1590. Halse 1643. Hals 1667.
1723.
Hals m., se Indl. S. 63. Her maa Navnet sigte til, at Gaarden ligger
paa et Nes, som er noget høiere udenfor Gaarden.
16. Rokstang. Udt. rahkstånrya. — Rogstoe NRJ. II 62.
Rockstang 1559. Rogßang (I) 1590. Roegstang 1643. Rochstand
1667. Rochstangen 1723.
Sidste Led er udentvivl s t <j n g f., om hvis Brug i Navne se Indl. S. 80.
Her sigter Ordet maaske til det strax søndenfor Gaarden udskydende Nes.
lste Led kan være Rolfs, Gen. af Mandsnavnet R o 1 f r, se Kvernes GN. 19.
Med Hensyn til Sammensætningen med Personnavn kan sammenlignes Gjestang
i Enebak og Jonstang i Ramnes; disse er imidlertid vel Parter af en ældre
Gaard Stang, hvilket neppe kan være Tilfælde her. Se Bd. II S. 76. 296.
VI S. 140. Det er dog ogsaa godt muligt, at k(g) kan høre opr. til Stammen.
Da der falder en Aa ud ved Gaarden, kunde lste Led være et Elvenavn,
f. Ex. Rokka (Roök) eller Rogga (NE. S. 196). Endelig kunde Formen fra
1620 tale for at sammenstille Navnet med Koksvaag i Aure og i Edø. Naar
man ei kjender den gamle Form, kan Spørgsmaalet ikke sikkert afgjøres.
16,5. Nyengen. lidt. ny’ænßia, Dat. -ærmen.
17. Li. Udt. U. — Liidt 1590. Lied 1643. Lie 1667. Lied
1723.
18. Furunes. lidt. faränésse. — Farunes 1723.
Sms. med Trænavnet f ura.
19. Magnildberget. Udt. ma’ngniUbdérje. — Mangellberrig
1643. Magnildberg 1667. Magnildbjerget 1723.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
