Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374.
ROMSDALS AMT
33. Ramslien. Udt. ra’mmslía. — Rambslie 1643.
Rambs-lien 1667. Ramslie 1723.
Iste Led er sandsynlig Plantenavnet Rams m., Skovløg, men knnde ogsaa
være Rafns-, Gen. af Mandsnavnet Rafn.
34. Bergemsæteren. Udt. ei opgivet. — Zetter 1643.
Bergum-setter 1667. Bergemsæter 1723.
Jfr. GN. 46.
35. Yaslien med Asplien. Udt. vasslia. —- Waßlie 1643.
Waslj 1667. Wasslien 1723. — Asplie 1643. 1667. Aspelie 1723.
•Vatzlið, Lien ved Vandet. Ligger ved Bergemsvandet.
36. Torjulsæteren. Udt. tyelsétra. — Thorgelset 1643.
Tørgel-setter 1667. Torgiulsætter 1723.
Jfr. GN. 40.
37. Stølen. Udt. stølen. — Holmbstøell 1643. Stolen 1667.
1723.
Af stqðull m., Melkeplads, Sæter (Indl. S. 80).
38. Sponnaas. Udt. spannåsen. — Spannis 1590. Sponnaas
1643. Sponaas 1667. Sponaasen 1723.
Iste Led er maaske s p á n n m., Spaan, idet Navnet kunde sigte til
Affald efter Tømmerhugst; jfr. Bd. I S. 181 om Spondalen i Aremark. Vokalen
kan være forkortet paa Grund af Sammensætningen.
39. Lilleholmen. Kaldes halmen.
40. Torjul. Udt. tý’elanji, Dat. -lå (svag Lyd af j hortes
tildels foran e). — i Talgylum, a Tagylum DN. II 59. 62, 1303. i
Tagyllum, a Tagylum DN. III 352, 1381. i Taalgylum, Talgyler (Nom.)
■DN. II 389, 1387 (paat. Tagylar). af Tagilom AB. 66. Togil NRJ. II
62. Torgiill 1559. Thogell 1590. Thorgell 1643. Tørgel 1667.
Torgiul 1723.
Sidste Led er antagelig det samme som GN. 31, se dette. Iste Led kan
være Tal- (Tål-?), som allerede i MA. ved Dissimilation paa Grund af det
flg. 1 er blevet til Ta-. Men det er vel ogsaa muligt, at det kan være Talg-.
I intet Tilfælde kan jeg give en nogenlunde sikker Oplysning om
Betydningen (Talg- Sideform til Telg m., Bregne?). Det kan dog sluttes, at lste
Led maa betegne noget, som var særegent for denne Lokalitet.i
Sammenligning med den ved Gyl. Paafaldende er den sterke Forandring i Udtaleformen,
i hvilken der synes at være foregaaet en Omsætning af Vokalerne. I den
senere Skriftform Tor- har man maaske at se Spor af en anden Form af
Dissimilation, hvorved det første 1 er blevet til r.
41. Bakkebø. Kaldes no’rbøn. — Bachebøen 1643.
Baeh-boen 1667. Baehebøe 1723.
Formodentlig opr. en udskilt Part af Torjul.
42. Svinnes. Udt. svVnnésse. — Suinnes 1643. Suines 1667.
Svinæs 1723.
Den nærmeste Elv synes at være vel fjern til, at man kan formode, at
lste Led indeholder et Elvenavn. Det kunde maaske være svin n.,
hentydende til Nesets Form; jfr. Borgund GN. 164.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
