Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45. ØKSENDALEN
389
sigtes vel snarest til en Tvist om Bygdegrændsen. Daglignavnet er dannet
af u r ð f., Stenur. Navnet bruges ogsaa om hele det trange Svælg,
hvorigjennem Driva gaar paa Grændsen af Opdal og Sundalen.
4. Smaavollan. Udt. småvållannj.
5. Li hjell. Udt. Will, Dat. -iUa. — af Lidhahiella AB. 72.
Leiidhieldt 1559. Liidhiell 1590. Liliell 1667. Liegield 1723.
Liðahjallar eller vel rettere L í ð a r-, af 11 ð f. og h j a 11 r m. (Indl.
S. 65 og 66), betegner vel en flad Afsats midt i en Li. De nyere Former og
Udtaleformen er dog udgaaede fra Ent. Den sidste viser den
Eiendomme-lighed, at Nom. har ubestemt, men Dat. bestemt Form; jfr. GN. 16.
6. Vollan. Udt. va Hann, Dat. -Iß. — Vollde 1643. 1667.
Wolde 1723.
7. Gjora. Udt. jø ra (uforandret i Dat.). — af Giogrin AB. 73.
Gyre NRJ. II 79. Goffren OE. 38. Giogre 1559. Giorenn, Giorenn
1590. Giorre 1643. 1667. Giøra 1723.
Er sms. med -vin. O. R. (Ldsbl. 233) antager, at lste Led er gygr f.,
Troldkvinde, her brugt som Navn paa et Fjeld. Som saadant bruges det
f. Ex. i Mongegjura i Grytten og i Gjuratind i Hen. Formen i AB. passer
dog ikke godt til denne Afledning og neppe heller Udt. Det synes mig
rimeligere at antage, at det er samme Navn som Gjøgri i Botne. Om dette Navn,
som man ikke kjender i middelaldersk Form, bemerker S. B. (se Bd. VI S.
76), at dets «gamle Form maaske har været * Gjø g rin, af islandsk gjqgr f.,
flt. gjqgrar, Fjeldkløft (forekommer allerede i Biskupa s.; se Fritzners
og Vigfussons Ordboger). Men dette Ord er, saavidt jeg ved, ikke hidtil
paa-vist i Norge». Gaardens Beliggenhed kan passe til denne Forklaring, idet den
ligger udenfor Aabningen af den øverste, overordentlig trange Del af Sundalen.
8. Nesja øvre. Udt. nissja (uforandret i Dat.). — Offuirnis
1590. Offuernes 1643. 1667. Øver Næssie 1723.
O. R. (Ldsbl. 234) forklarer det som opstaaet af ’Nesjar, Flt. af
nes n., Nes. Jfr. Veø GN. 11. Derimod kau dog indvendes, at Udt.’s i da
er vanskelig at forklare og endnu mere, at der i Nordmøre mangler Exempler
paa, at Flertalsnavne nu ender paa -a. Jeg antager det for muligt, at den
gamle Form er * N e s i n (* N i s i n ?), sms. af nes og vin. I er da
indkommet (maaske meget tidlig) i lste Stavelse ved Omlyd af e. Idet den
nyere Endelse -a traadte ind, er ogsaa j indkommet ligesom i Bøiningsformer
af Ordet nes, maaske ogsaa under Paavirkning af andre Navne i Dalen som
Tøssja og Løikja. Et sterkt Bevis for, at det er sms. med vin, er ogsaa
Mangelen af særskilt Form i Dat. Udtaleformer paa -a af Navne paa -vin
med kort Vokal i lste Stavelse har man ogsaa ellers (f. Ex. Rya i Stange,
Kikja i Saude, Mæla i Stjørdalen og Håa i Skogn). Gaarden ligger paa et
Nes, som dannes af Grøvu og Driva. Jfr. GN. 27. N e s i n findes ogsaa i
Stryn, nu Nesi.
9. Jenstad. Udt. jænnsta (ikke -v,r£). — Hiennstaa 1590.
Jonndstad 1643. Jondsta 1667. Giønstad 1723.
Se Øksendalen GN. 11.
10. Lundlien. Udt. Wnnlia (ikke -rm~).
11. Grøvudalen. Udt. grø^vudalen. — Gruedalen 1723.
Har Navn’ af Elven Grøvn, en stor Tverelv til Driva. Dette maa være
ohln. * G r a f a, en svag Sideform af Gro f, d. e. grqf f., udgravet
Fordybning. Den gaar paa et langt Stykke i meget dybt og trangt Leie (NE. S. 82).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
