Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390.
ROMSDALS AMT
12. Røimoen. Udt. røimoen, Dat. -moa.
Betydningen af Iste Led kan ikke sikkeit bestemmes. Det kande være
Fuglenavnet Røi f., hvilket fra Betydningens Side dog ikke er sandsynligt,
eller Elveijavnet Røia (NE. S. 203).
12,4. Hallen. Udt. ha’Uen, Dat. -la.
Af h a 11 r m., Skraaning, Heldning.
13. Hafsaas. Udt. haffsösa (Dat.). — Haffaas 1643. Haffsaas
1667. Hafsaas 1723.
Kan være dannet af Mandsnavnet Hafr (PnSt. S. 110). Efter Udt.
skulde sidste Led ikke være ass, men ó s s. Det skjønnes dog ikke, at der
efter Stedsforholdene her kan være Tale om. nogen Os.
14. Sveen. Udt. svuu, Dat. sviiuvm. — Swee 1667. Sveen
1723.
Ligger ved en Elv, som ogsaa alm. kaldes Svuu, og som i en laug,
fossende Rende, afsluttet med et høit Fald gaar ned i Grøvu. Den kaldes
undertiden ogsaa Grødøla, vel ved en Overførelse af Navnet fra den Elv,
som gjennem den nordligere Del af samme Fjelddal gaar nordover og falder
ud ved GN. 38’. Svuu (vel mindre rigtigt Svøn) forklares NE. S. 268 soin
Udtaleform af Elvenavnet * S v i ð a. Efter Formen kunde det ogsaa være
opi. * S v a ð a (se NE. S. 254), af s v a 8 n., nøgen Bergflade. Det sidste passer
godt til Elveløbets Beskaffenhed og støttes ved, at nær Svuuvandene, hvorfra
Elveu kommer, springer der ud én Elv Svaåa, som gaar nordover til Grødøla,
hvilket Navn kommer af s v a 8. De nyere Skriftformer henviser dog til
• S v i ð a.
15. Svisdal. Udt. svissdat, Dat. -dala. — Suesdall 1559.
Suidtzdallenn 1590. Suisdall 1643. Suidtzdal 1667. Svidsdalen
1723.
Det er neppe muligt at bringe dette Navn i sproglig Forbindelse inod
GN. 14 og Elvenavnet, selv om man gaar ud fra, at dette har været S vi 8 a.
At formode, at det nederste af Svuuvandene (Storvandet) har hedet *Svi8ir,
og Dalføret og Gaarden efter dette *Svi8isdalr, synes for dristigt, især
da der er saa lang Afstand mellem Vandet og Gaarden. Skjønt Sveen og
Svisdal ligger paa hver sin Side af Elven, maa man derfor vel antage, at
Navnene er uafhængige af hinanden, og at lste Led i Svisdal er s vi 8 n.,
Brænding, ved Brænding ryddet Sted (Indl. S. 80).
16. Hjellmoen. Kaldes mó’en, Dat. mono. — Jeldmoe 1667.
Gielmoe, Jælmoe 1723.
I Dat. i Udt. har man en forstenet Levning af den gamle bestemte
Form paa -num.
17. Gravern. Udt. grciveim (enkelte sagde her og ellers:
-emrn). — af Grefeime AB. 72. Growem, Grawem NRJ. II 79. Grawem
OE. 38. Graffuin 1559. Graffuenn, Graffuin 1590. Graffuen 1643.
1667. Gravern 1723. .
Findes ikke andensteds. Formen i AB. volder Vanskelighed og maa
formodes at indeholde en eller anden Feil, da den nyere Form ikke kunde
fremkomme deraf. Den sidste henviser til opr. ’Grafeimr, hvori lste
Led er grqf f., gravet, uaturlig eller kunstig Fordybning (Indl. S. 52).
Formen Graffuin 2 Gange i det 16de Aarh. fortjener Opmerksomhed som et
muligt Tegn paa, at der ogsaa har existeret en Form paa -vin. Da der
saa ofte allerede i MA. er Vaklen mellem Sammensætninger med -heim r og
-v i n, kunde man maaske tænke sig, at der ogsaa engang har været en Navne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
