- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 13. Romsdals amt /
392

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

392.

ROMSDALS AMT

25. Romfo. Udt. rammfö. — af Raudafogne AB. 72. Roffan
NRJ. II 79. Rødeffaaen OE. 38. Rødfenn 1559. Rødfonn 1590.
Roefund 1643. Romfoed 1667. Romfoe 1723.

Rauðafogn. lste Led er enten Adj. rauðr eller snarere rauði
m., Myrmalm. Sidste L,ed indeholder en Stamme af ukjendt Betydning, som
man ogsaa har i Ønavnet Fogn i Ryfylke og vel ogsaa i Fogna, Navn paa
et Udskjær ved Kristiansund (Bd. IV, 1 S. 184). Gaardene ligger paa en høi
Terrasse, som næsten stænger for Dalen. Der skal her findes jernholdig
Ilød-myr. Overgangen til Nåtidsformen maa vel forklares saaledes, at efterat den
anden Vokal var sløifet, er der foregaaet en Omsætning af n og f, hvorefter
n foran f er blevet til ni. Derpaa er o g gaaet over til Ó.

26. Snova. Udt. schnøva (ligesaa i Dat.). — af Snioene AB.
72. 73. Snøenn 1559. 1590. Snøffue 1643. Snoffua 1667. Snova
1723.

Snjóin (Snjóvin), af snjór ru., Sne, og vin. Samme Navn er
Snoen i Meldalen, Sneen i Støren og Sneve i Opdal og i Egge, paa det sidste
Sted i AB. skr. af Snæuene (af snær = snjór). Ifølge Gliikstad,
Sundalens Beskr. S. 27, skal der her ofte falde en ualmindelig Mængde Sne.

27. Nesja nedre.’ Udt. mssja. — Nesse NRJ. II 79. Nes
1559. Neßije 1590. Nesßie 1643. 1667. Næssia 1723.

Se GN. 8.

28. Fale lille. Kaldes li hl f ale. — Føie NRJ. II 79. Ffaløy
OE. 38. Falle 1559. 1590. Lillefalle 1643. 1667. Lillefahle 1723.

Formodes NE. S. 45 at komme af et Elvenavn F a 1 a, som kan komme
af Adj. f<21 r, bleg, gulbleg, graableg; dette Elvenavn synes at indeholdes i
flere Gaardnavne. Navnet kan mulig have tilhørt den Bæk, som gaar forbi
Lille Fale, og som nu ikke har noget Navn af gammelt Præg; de, som falder
nd ovenfor og nedenfor Store Fale, heder Gryta og Somrungen. Støttet til
Formen i OE. kan man formode, at Endelsen -e er en afslidt Levning af opr.
-øy, som da her maatte forstaaes i Betydning af en lav Strækning ved Vand
(Indl. S. 88).

20. Fale. Udt fale. — Falle 1643. 1667. Storfahle 1723.

30. Alinlijell. Udt. dhnjiüen, Dat. -la. — Almhielld 1643.
1667. Almgield 1723.

Af Trænavnet alm r og hjal lr m., se GN. 18. Det kan skjønnes her
at have været en lang, sammenhængende Terrasse, hvorpaa ogsaa GN. 33 og
34 har ligget, men som nu delvis er gaaet ud og derved er bleven afbrudt.

31. Moen. Udt. mo en, Dat. mo nb (ogsaa ner-mb’en). — Moe
1643. 1667. Moen 1723.

Se GN. 16.

32. Gikling. Udt. jikklpig (ligesaa i Dat.). — Geklyngh NRJ.
II 79. Giettekling Gap. Kiedling 1559. Gedckling 1590. Giedkling
1643. 1667. Giecklingen 1723.

Udentvivl *Geitaklinga, af Gen. Flt. af Dyrenavnet geit og
k 1 i n g a, en Sideform af k r i n g 1 a f., Kreds, Ring, som i Navne bruges om
noget afrundet, f. Ex. en Høide, som stikker frem i en Bue (Indl. S. 62).
lste Led har undergaaet samme Forandring som i Gisti af Geitastigr
(Bd. II S. 301). Et Fjeld her paa Nordsiden af Dalen heder Klingfjeldet.
Det er muligt, at Gaardnavnet egentlig tilhorer den Del af Fjeldet, som
ligger nærmest ovenfor Gaarden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/13/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free