Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 418
ROMSDALS AMT
allerede i AB. g være faldt bort paa Grund af Sammenstødet af 4 Konsonanter,
medens det er bevaret i Telgsetr, nu Talset i Nesset.
60. Bergem. Udt. r jernmen. — af Bergeime AB. 67. Beriie
1559. Bergem 1590. Bergumb 1643. Bergum 1667. Bergem 1723.
Bergeimr, se Tingvold GN. 45.
61. Surendalens Præstegaard. — Øye Præstegaard 1667. 1723.
62. 63. Oie østre og ytre. Kaldes øi agar ann. — i Øya, af
Øya AB. 67. 68. af Thoskøyiom AB. 67. af Skeidøyia AB. 68. af
Øya DN. V 702, 1497. Øie [øvre, midtre og nedre] OE. 39. Øy, Øye
1559. Øye 1590. Øye, Øvenn 1643. Osterøye, Ytteroye 1667. Østre
og Yttre Øye (under 1 No.) 1723.
Øyjar, Flt. af øy f. (Indl. S. 88). Navnet betegner her de låve og
flade, tildels af Elvens Arme omslyngede Strækninger nær Snrnas Udløb.
SkeiÖøyjar er enten sms. med Gaardnavnet Skei (GN. 35) eller
umiddelbart med Fællesordet skeið. I Thoskøyiom staar Th- maaske for T-, i
hvilket Tilfælde det kan være sms. med det under Sundalen GN. 40 omtalte
taska f., som ogsaa her kuude sigte til en Elveudvidelse eller maaske til
Formen af en 0.
64. Oiégaard. Et Brug kaldes klakkargaren, et andet ø*
verlaine.
65. Hegset. Udt. hæggséten, Dat. -ta. — Heg3ett 1590.
Hegge-set 1643. 1667. Heggeset, Hegset 1723.
Se Kvernes GN. 15.
66. Berset nedre. Udt. bærrséten, Dat. -ta. — i
Bergþors-sætre DN. IV 175, 1332? [i Bærdorosætre DN. V 96, 1336], i
Berdoro-sætre DN. II 226, 1345? af Bersætre AB. 68. Bersett" 1559. 1590.
Birckset 1643. Berset 1667. 1723.
Der synes ikke at være nogen Gruud til at tvivle paa, at den paa 3
Steder i DN. nævnte Gaard er denne, da den paa alle Steder nævnes i Række
med Gaarde i Nordmøre, hvor der ikke nu findes noget andet Navn, som
kunde være opstaaet deraf. Efter det ene Sted i DN. har den oldn. Form
været Berg jiórssetr, af Mandsnavnet Bergþórr, efter de to andre
B e r g J) ó r u s e t r, af Kvindenavnet Berg J> óra (se FnSt. S. 35).
67. Sæter. Udt. setra. — Sætter 1723 (synes da at have været
brugt under Præstegaarden).
68. Sylte. Udt. stfljinn, Dat. -tå. — af Sultum AB. 66. af
Syl turn AB. 68. hos Sylta AB. 68 s. a Siltom DN. XI 177, 1455.
Sulthe NRJ. II 70. Sylte, Svlten OE. 39. Solthenn 1559. Silthe
1590. Syldte 1643. Syltoe Í667. Sylte 1723.
Sul ta r, se Vannelven GN. 25 og Sylte GN. 13. Her bestemt Flt.
69. Berset ovre. Udt. bærrséten. — Berßett 1590. Bircksett
1643. Berset 1667. Bærset 1723.
Se GN. 66.
70. Annet. Udt. ø’na (paastodes at være eneste Form). —
Ound 1643. Aune 1667. Oune 1723.
A u ð n n., øde, ubeboet Sted. Et især i de trondhjemske Amter hyppigt
Navn (Indl. S. 42). Udtaleformen er efter Endelsen Dat., men skulde isaafald
efter alm. Regler have Tostavelsestone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
