Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66. F. DØ
461
2. Rokstad. Udt. rakksta. — af Røkstadom AB. 64.
Røgstad NRJ. II 74. Rokstad OE. 40. Rogstaa 1559. Roegstad 1643.
Røgstad 1667. Rochstad 1723.
4. Bremnes. Udt. brømmnésse. — Brembnæs 1667.
Bremsnes 1723.
•Brimnes, hvori 1 ste Led er brim n., BrændiDg. Et paa Vestkysten
oftere brugt Navn paa Steder, som er sterkt udsatte for Søgang.
5. Yikan. Udt. ii"kam- — Wichen 1667. Wiigen 1723.
6. Hellesflord. Udt. hcéllesjölen. — Hellisffiordh NRJ. II 63.
Hellisfiordt 1559. Helisfiordt 1590. Hellisfiord 1643. 1667. 1723.
’Hellisfjqrðr, hvis lste Led vel kan være bellir m.,
Klippehule, Skjul under en udoverhængende Klippe (Indl. 8. 65), ligesom i det
oftere forekommende Hellesvik. Ved Sammensætningsledene -fjord og -fjeld
falder ofte saaledes som her i Udt. f bort mellem s og j. Det er dog ogsan
muligt, at lste Led kan være et af Mandsnavnene Herlaugr, Herleifr
eller H e r 1 e i k r.
7. Nælviken. Udt. nä’lvi/ça. — Nerwighen NRJ. II 63.
Ner-uigh 1559. 1590. Neeruig 1643. Nerwiig 1667. Nelvigen, Nellevig
1723.
•Njarðarvik eller * N j a r ð v i k, af Gudenavnet N j q r ð r, samme
Navn som Nærvik i Fjelberg, i Kinn og i Orkedalen.
8. Gjernes. Udt. jæ’rnésse, ogsaa kaldet né’sse. — Giernes
1643. 1667. Gierdnæs 1723.
Kan være * Geirnes eller ’Geiranes, af geirr m., Spyd, eller
geir i m., Kile, trekantet Stykke. Jfr. Gjærnes i Søndeled, se Bd. VIII S. 26.
9. Lerviken. Udt. l<%Krvi/ça. — Lerwighen NRJ. II 63.
Ler-uigh 1559. 1590. 1643. Lierwig 1667. Leerviigen 1723.
•Leirvik, den lerede Vik, jfr. Valsøfjorden GN. 119.
10. Glasøen. Udt. glasøia. — Glaßoenn 1559. 1590. 1643.
Glaßøen 1667. Glasøen 1723.
Udentvivl samme Navn som Gladsøen i Fiatanger, G 1 a d z ø y 1460.
PnSt. S. 90 antages det at være dannet af et Mandsnavn G 1 a ð r, som ikke
findes brugt som saadant, men synes at indeholdes i flere Stedsnavne. Navnet
tilhører en liden 0 ved det sydøstlige Hjørne af Smølen.
11. Otterholmen. Udt. atterhålmimi Dat-
lste Led er Dyrenavnet otr.
12. Tyrhaug. Udt. tø r r au paa Stedet selv, paa Tusteren
k,yrau. — Kyrhofuit, Kirhofuit P. Claussøn Friis’s Skrifter S. 344 f.
Tørhogh 1590. Thiurhoug 1643. Tyrhoug 1667.
•Kýrhqfnð, Kohoved. Samme Navn er Kjørhaug i Melø, som ogsaa
udtales Kjørau. Der maa have været noget i Stedernes SituatioD, som har
givet Anledning til Sammenligning med en Kos Hoved (Ldsbl. 248).
Lignende Navne er Stutshoved i Faaberg, Okshovd i 0. Slidre og det forsvundne
U x a h <j f u ð i Bærum. Om Brugen af det usms. li q f u ð om fremspringende,
noget svære Fjeldpynter se Indl. S. 68. Ligger paa Edøen.
13. Edøen. Udt. edøia. — Ædey Fornm. s. VIII 84. IX 28.
Isl. Ann. 252. i Ædæyu, Ædcey DN. II 148, 1329. Ædoyenn DN.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
