Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 462
ROMSDALS AMT
VIII 596, 1529. Edøen NRJ. II 63. [Edøin sogn OE. 41]. Edøen
1590. 1643. Eddøen 1667. Edøen 1723.
Æ ð ø y, af æ ð r f., Edderfugl. Samme Ønavn findes ogsaa ved Hitteren,
i Yikten, i Leka og i Tromsø Amt. Det er en temmelig stor 0 i Sydøst for
Smølen.
14. Kuli. Udt. lull. — Kuloo NRJ. II 63. Kolenn, Kolønn
1559. Kulløe 1590. Kulløen 1643. Kuløen 1667. Kullie 1723.
Mangelen paa sikre ældre Former gjør Forklaringen vanskelig. Kulien
findes i Meldalen og i Leksviken, og paa det første Sted udtales det ligesom
her med «tykt» 1. Denne Udt. gjør det sandsynligt, at det er sms. af
kiil a f., Bule, Hævelse, og líð f. Det kunde da betegne en Li med
rund-agtige Forhøininger i Terrainet. Da Kula oftere bruges i Fjeldnavne, er
det muligt, at det har været Navn paa en af de to smaa, isolerede
Fjeld-knauser, mellem hvilke Gaarden ligger, og som paa den flade 0 er meget
fremtrædende. Det er vel ogsaa muligt, at Kuli kan være opr. Kú løy,
skjønt jeg ikke ellers fra det nordlige af Landet kjender Exempler paa den
i det sydlige ofte forekommende Overgang af -øy til -i. Øen kaldes nu
Kuliø.
15. Hestøen. Udt. hcesstøia. — Hestøen, Plads under Edøen,
1667.
Meget hyppigt Ønavn, som vel i Regelen, saaledes ogsaa her, har sin
Grund i, at Øen har været brugt som Havnegang for Heste. Jfr. det
enstydige Rossø.
16. Ellevsøen. Udt. øllesøia, ogsaa hørt yHasøia. —
Eiluffs-oen 1667. Ellefsøen 1723.
Sms. med Mandsnavnet Eilif r, i nyere Form Ellev (PnSt. S. 60).
17. Arnøen. Udt. arnøia. — Arnøen, Plads under Edøen,
1667.
Et hyppigt Ønavn, især i den nordligere Del af Kysten. Kan maaske
undertiden være sms. med Mandsnavnet Arni, men er udentvivl oftest
dannet af Fuglenavnet q r ri (jfr. PnSt. S. 13).
18. Rosvold. Udt. wssvåll — Roswold NRJ. II 63.
Rost-uold 1559. Roßuoldt 1590. Røestuold 1643. Rostwold 1667.
Røst-vold 1723.
Kunde være ’Róarsvqllr, af Mandsnavnet R ó a r r. Sikkert kan
Navnet dog ikke forklares, naar man ikke kjender en middelaldersk Form
af det. Gaarden ligger paa en mindre 0, som nu efter Gaarden kaldes
Ros-voldøen.
19. Ødegaarden. Udt. øi’galen. — Leeruig Ødegaard 1643.
Ødegaard 1667. 1723.
Ligger ved den inderste Del af den ved GN. 9 indgaaende Lervikvaag.
Deraf forklares det Navn, hvormed den er opført i 1643.
19, 2. Stranden. Udt. stroéryryraryn, Dat. -rå.
Udtaleformen maa forklares som en forstenet Flertalsform S t r e n d r,
«Strandene», med Tillæg af den nyere bestemte Artikel. Kan sammenstilles
med Vikran i Stod, i Brønnø og fl. St.
19,3. Trætviken. Udt. trcettvi/ça.
Iste Led er f> r æ t a f., Trætte, Tvist, se Suudalen GN 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
