Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66. EDØ
465
38. Odden. Udt. au’d4en, Dat. -4a. — i Odden AB. 65 s.
Odhen NRJ. II 64. Odenn 1559. Aaddenn 1643. 1723.
* O d d r m., Spids, Od, Hjørne, i Stedsnavne brugt om en Odde,
Landtunge. Det er en 0, som vel har faaet Navnet af sin spidse trekantede
Form.
39. Steinsønes. Udt. stei’nsøinésse. — Stensøenes 1667..
Stens-øenæs 1723.
Har Navn af en udenforliggende 0, Steinsøen, som igjen maa have faaet
sit Navn af en isoleret Fjeldknaus, som ligger paa den.
40. 41. Skomsøen indre og ytre. UcTt. sWmmsøia (tiyn/erøia
og iyttøerøia). — Skomßoen 1643. Inder Schomsøen, Ytter
Schombs-øen 1667. Indre, Yttre Schomsøe 1723.
Formodentlig * S k ú m s ø y, af Mandsnavnet S k ú m r (PnSt. S. 226).
42. Skarpnes. Udt. skaltnésse. — Scharpnes 1667.
Scharp-nes, Skarpnæs 1723 (da anført som Pladse under det af Kapellanen
for Bratvær og Veien brugte Dyrnes).
Findes paa flere Steder, deriblandt ogsaa paa Frøien. lste Led er vel
Adj. s kar pr, i Betydningen stenet, ufrugtbar, gold. Jfr. Navne som
Skarp-jordet, SkarphaugeH og Skarpmoen.
42,3. Skarpnesaukan. Kaldes auJcaim.
Aukan Andes paa flere Steder i Nordmøre og i Fosen. Det er Ordet
a u k i m., Forøgelse, hvilket som Stedsnavn ofte synes at maatte forstaaes i
samme Betydning som a u k 1 a n d, d. e. ved Rydning tillagt Land. Der
forekommer ogsaa en Hunkjønsform Auka. Her er det Navn paa 2 smaa
Øer paa hver sin Side af Skarpnes, som kun ved en Val er skilte fra Laud.
I Frøien er det Navn paa en liden Halvø, der ved et lavt Eid, som vel
engang har været overflydt, er forbundet med en større. Under lignende
Forhold findes det ogsaa andensteds. Der kan derfor vist være Spørgsmaal,
om ikke Navnet ogsaa kan sigte til den «Forøgelse af Land», som opstaar
ved, at et Sund indenfor en 0 opgrnndes. Undertiden, som i Flatanger, ser
det ud, som om det i Betydning falder sammen med Ønavnet Kalven.
43. Flatoen. Udt. flatøia.
44. Raaket. Udt. rakß. — Raachen, Plads under Dyrnes,
1723.
Af råk n., Vei, hvorpaa Kvæg drives, Havnegang.
45. Raakholmeii. Udt. rakahålmitm.
En Holme med Fiskevær udenfor Gaarden Raak.
46. Baatneset. Udt. batnésse.
Jfr. Borgund GN. 71 og Tingvold GN. 68.
48. Dyrnes. Udt. dý’rnésse. — Dørness NRJ. II 64. Dyrnis
1559. Diurnes 1643. 1667. Dyrnæs 1723 (Kapellangaard for Dyrnes
og Veien).
Vel *Dyranes, af d ý r n., Dyr, hvorved her maa tænkes paa Hjort.
Findes som Gaardnavn paa flere Steder.
48,6. Roirbiigtskaget. Udt. reirbökktskuje.
Sidste Led er Skag n. = s kag i m., fremstikkende Odde af Land
(Indl. S. 74). lste Led betyder vel en Bugt, hvori der voxer Rør, Siv, se
GN. 65.
Rygh Gaardnavne XIII.
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
