Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
RETTELSER OG TILLÆG
8. 160 L. 17 f. n. Udtaleformen Svorta udgaar vel nærmest fra en gammel
Form S v q r t i n.
S. 180 L. 12 f. o. Hvis Huerfsnes i AB. er rigtigt, maa det vel, som
A. Kjær bemerker, være en afslidt Form af * H v e r f i s n e s, af hverfi
n. = h v a r f.
S. 185 L. 17 f. n. Det er vist heller ikke umuligt, at lste Led i Moldvær,
udt. Møll-, ikke er mold-, men mql f., Grusbanke. Jfr. Udt. Møll- i
Roald GN. 2 og Sunnelven GN. 54.
S. 195 L. 18 f. o. Selv om man opfatter Navneformen i AB. som Sidouikom,
kan Navnet dog afledes af Adj. s i 5 r.
S. 200 L. 8 f. n. Magnus Olsen antager, at R ó q 1 d kan være dannet af
r ó f., Afkrog. Forsaavidt Rolla i Senjen er samme Navn, hvilket det
vistnok er (jfr. Roallanes DN. VI 229, 1350), synes denne Forklaring
dog ikke at passe der, da Øen ligger lige ved Leden.
S. 204 L. 11 f. o. Daviken kan mulig være sms. med Mandsnavnet David,
som nu paa flere Steder i Stedsnavne er blevet til Dave-.
8. 204 L. 7 f. n. Her kunde tilføies: Longween DN. XV 181, 1523.
S. 230 L. 3 f. o. A. Kjær og Magnus Olsen tror, at "Viflungr, som vel
kan hænge sammen med veifa, at svinge, snarere er et Fjordnavn end
et Bækkenavn, og at det kan have tilhørt den nederste, meget brede og
adskillig bøiede Del af Raumas Løb. Denne Forklaring tør være at
foretrække for den af mig antydede.
S. 231 L. 16 f. n. Tomberg er maaske ’Túnberg, hvis lste Led er tun n.
(Indl. S. 82). Jfr. Tonvold i N. Land, som Bd. IV, 2 S. 214 forklares af
* T ú n v q 11 r. Med Hensyn til Betydningen kau ogsaa sammenlignes
túii brekka f., Bakke, som støder til Gaardens Huse, eller hvorpaa de
er opførte (Fritzner). Dette giver en naturligere Forklaring af, at
Udtale-formen har lukt o. At nogle Skriftformer har Th-, kan der ikke lægges
afgjørende Vægt paa, naar de er saa unge.
S. 231 L. 7 f. n. Med Halsa kunde sammenlignes Ilalsaa ved Mandal, udt.
Halse, i MA. Halshaugar. Dat. Hal s age i AB. kunde nok
formodes at være Skrivfeil for Hals(h)auge; men det er dog tvivlsomt,
om Nutidsformen kan være opstaaet deraf. Sandsynligere tør en
Sammensætning med hagi (Indl. S. 52) være; jfr. Stranden GN. 13. At Formen
i AB. da ikke bliver grammatisk korrekt, kan ikke tale afgjørende mod
denne Forklaring.
S. 232 L. 1 f. o. Jeg anser det nu for rettere at forklare Aak af o k n. end
af akr. Jfr., hvad der under Halse GN. 13 er anført om denne Stamme
og dens Brug i Stedsnavne ved Siden af Navne af Stammen Hals-.
Paa Formen af det unge Navn Aakesreiten kan der i denne Forbindelse
ikke lægges Vægt.
S. 248 L. 5 f. o. A. Kjær gjør opmerksom paa, at Malo kan være ældre
Mario, hvori lste Led er m a r r, Hav, eller snarere m a r r, Hest. Denne
Forklaring synes meget rimelig. Med Hensyn til Lydforandringen i lste
Led kan da sammenlignes Gjærlu i Furnes og i Løiten, udt. Jælu, og
Varlo i Eker, udt. Vale. Det bliver da samme Navn som Mario i
Ski-aaker, hvor imidlertid i Udtaleformen r 1 er blevet assimileret til 11.
S. 249 L. 17 f. o. Magnus Olsen formoder, at Mið-titi er ældre * M i
ö-titti, hvor tt paa Grund af Stillingen som 2det Sammensætningsled er
svækket til t. Ordet maa da opr. have været Intetkjonsord, men kan
seuere være gaaet over til Hankjønsord. Det maatte da staa i
Forbindelse med tydsk Zitze f., ags. tit (Flt. tittas) m. (jfr. Arkiv XXII
S. 121). Navnet maatte da betyde, «hvad der ligger mellem to
Forhøi-ninger», sigtende til Gaardens Beliggenhed i Sænkningen mellem to Fjelde.
Fra Betydningens Side synes dog denne Forklaring mig ikke helt
tilfredsstillende, fordi Navnet isaafald vilde passe paa en Mængde i en
Dalmunding liggende Gaarde under saadanne Naturforhold som her.
S. 252 L. 2 f. n. Det synes besynderligt, at der ikke skulde være nogen
sproglig Forbindelse mellem Gaardnavnet Røivå (Rødven) og Fjordnavnet,
som efter AB. maa have været R e f u n d. Men de Formodninger, som
kunde fremsættes om eu saadan Forbindelse, synes saa usikre, at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
