Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RETTELSER OG TILLÆG
•i71
ikke har villet anføre dem. Røiva, af r a u f f., synes, naar man
iagttager Situationen paa Stedet, i udpræget Grad at passe paa Aaens
nederste Løb forbi Gaarden og Kirken.
S. 263 L. 9 f. n. Leberg- i Lebergsvik kunde vel ogsaa være oldn. L o ö
u-b e r g, af 1 a ð a f., Hølade, ligesom L <j ð u v i k nu paa flere Steder er
blevet til Levik.
S. 269 L. 11 f. o. Mellem Gamsgrø og et ældre Ramsgrø har der maaske
været en Mellemform Gramsgrø. (A. Kjær).
S. 274 L. 23 f. n. Teigsetr Í. T e i g s e t.
S. 275 L. 3 f. o. Til Støtte for den givne Forklaring af Nesset kan foruden
en Henvisning til det forsvundne Nødsetter (1606) i Skodje ogsaa anføres,
at et sikkert N e s s e t r ingensteds kan paavises.
S. 291 L. 9 f. o. 412 1. 1412.
S. 292 L. 21 f. n. Det er muligt, at Svenøen kan sættes i Forbindelse med
Verbet svina med Sideform s v e n a, som endnu bruges i Folkesproget
(se Aasen) og betyder: svinde ind, sagtne, stilles, hvoraf S. B. (Bd. IV, 2
S. 6 Note) mener at kunne aflede Svenes i Biri. Navnet kunde isaafald
betyde: en 0, som tager af for Veiret, indenfor hvilken Søen er mere
stille. Dette kunde nok passe til Øens Beliggenhed, da den dækker for
den indre Del af Frænenfjorden. Er denne Forklaring rigtig, kunde det
ligge nær at formode, at Navnet Olvorren (AK.) paa en længere ude i
Fjorden liggende 0 var gammelt Alviðra, d. e. den for alle Vinde
udsatte. Dette er dog neppe muligt, da det er opgivet mig, at Navnet
udtales alvçren, Dat. -ra, hvis da ikke i denne Opgave Nom. og Dat.
skulde være forvexlede.
S. 301-tr 13 f. o. Her kan tilføies: pa Smogo DN. XVIII 24, 1368 (Paat.).
S. 305 L. 12 f. n. Forklaringen af Jenset af opr. Hjalmssetr kan synes
noget tvivlsom paa Grund af dette Navns Nutidsformer i Bolsø og i
Bremsnes. Jenset kunde vel ogsaa være *J(jrnndarsetr, af
Mandsnavnet J Q r u n d r, ligesom det gamle Jçrundarvik i Ytterøen nu
udtales Jænn-. Man kunde da maaske ogsaa formode, at Jønstad i
Øksendalen og Jenstad i Sundalen er at aflede af samme Mandsnavn,
uagtet de 1590 skrives med Hi-. Imidlertid støttes den givne Forklaring
af disse 3 Navne ved Hjeusegg, udt. Jænns- i Trøgstad, Hialmsængh
RB., men allerede 1520 Jens (Bd. I S. 10), og vel ogsaa ved Jensvold i
Bodin, Hielsuoller AB., Jenß- 1648. Den forskjellige Lydovergang
maa forklares saaledes, at i Bolsø og Bremsnes er m faldet bort i
Forbindelsen -Ims-, i de sidstnævnte Navne derimod 1, hvorpaa m som saa
ofte er gaaet over til n foran s. Jfr. Overgangen af Alm- til Ann-.
S. 309 L. 8 f. n. R ø r s æ t 1. R ø r s e t.
S. 313 L. 6 f. o. Magnus Olsen, som ogsaa anser det for rimeligt, at der er
sproglig Sammenhæng mellem Navnene Marøen og Morsund, antager, at
man maa gaa ud fra en oldn. Stamme mar-, vexlende med mår-.
Denne Kvantitetsvexel tyder paa, at der efter r er faldt bort et h. Efter
oldn. Lydregler kan nemlig Vokalen foran et r eller 1, som er opstaaet
henholdsvis af r h og 1 h, baade være kort og lang; jfr. Valir og Válir
(Stamme »Walhi-), Malangr og Maalsnes (Arkiv XXII S. 104 ff.).
Iste Led i Marøen og i Morsund kan da forudsætte en Ordstamme Marha-,
som sandsynlig er identisk med marha-, Hest (oldn. marr, hvoraf
dog Sideform mår- ikke er paavist i den oldn. Literatur).
S. 317 L. 2 f. n. Foran «Husmænd» er «3» faldet bort.
S. 320 L. 3 f. o. Det kan ikke ansees for sikkert, at den gamle Form har
været Stimr; det kan have været Intetkjønsord (Stim) ligesom nu.
Jeg formoder, at det egentlig er Navn paa den langstrakte, mod Havet
fremskydende Fjeldryg, som ser endnu mægtigere ud, fordi den er
omgivet af lav Slette, medens Stemshesten vel egentlig kun er Navn paa
den Top, som hæver Big yderst paa Fjeldkammen. Saaledes bliver der
Overensstemmelse i Betydning med Stemma i Bjørnør.
S. 330 L. 15 f. n. Med Hensyn til Muligheden af, at Bisgaarden kan være
dannet af Mandsnavnet B e r s i, kan henvises til Bd. I S. 240, hvor det
formodes, at Bisserød i Skjeberg kan være opr. Bersaruð.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
