Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
SONDRE TRONDHJEMS AMT
56. Einarsdal. Udt. einarsdaten. — Enarsclall NRJ. II 51.
Ennerdallenn DN. X 797, c. 1550. Ennersdall 1559. Indersdallen
1618. Einersdahl 1723.
Af Mandsnavnet E i n a r r.
57. Hauknes. Udt. hauJcnes. — Hogeness NRJ. II 51.
Roge-nes 1559. Bockernes 1618. Høchnæs 1723.
Rimeligvis Hankunes, hvori Iste Led er det hyppige Elvenavn Hauka.
Det kunde dog ogsaa antages sms. med Dyrenavnet hauk r.
58. Sumstad. Udt. sommsta. — Somerstade NRJ. II 51.
Summestadt 1559. Somestadt 1590. Sundsta 1626. Sumstad 1630.
Sumbsta 1664. Sumbstad 1723.
Kunde være Sumarliðastaðir, hvor Iste Led er det ikke sjeldne
Mandsnavn Sumarliði (dog ikke opført i Personn. i Stedsn.), eller Iste
Led kunde være Elvenavn, som da maatte være baaret af en af de Bække,
som falder ud ved Gaarden. Somma er Navn paa en Elv i Aadalen, og
Spor af det samme har man ogsaa i Somdalen i Aafj orden.
59. Beskeland. Udt. lesslcelarm. — Bøskeland NRJ. II 49.
Beskelandt DN. X 797, c. 1550. Beschelandt 1559. Biescheland
1618. Bædscheland 1723.
Ligger ved Beskelandsfjorden, og det synes sandsynligt, at Iste Led
indeholder det opr. Navn paa Fjorden, maaske ogsaa paa den i denne udløbende
Elv (Beisk i, B ei s ka?).
60. Fjorden. Udt. fjoten. — Biesklandtfjordt DN. X 797, c.
1550. Fiorenn 1559. 1618’. Fioren 1723.
Ligger indenfor Bunden af Beskelandsfjorden ved den der udløbende Elv.
61. Grønningen. Udt. grø*nmn,n,en.
Et nordenfjelds hyppigt Navn, dannet af Adj. grcenn med
Afledningsendelsen -i n g r. Det forekommer ogsaa som Navn paa Indsøer. I nogle
Tilfælde er Navnet sammensat med eng f., en Eng, der ofte som 2det Led i
Navne nu er blevet til -ing i Udtalen. Thj. VSS. 1882 S. 59 og 12 f.
62. Nordstigan. Udt. nö’lstían.
Det synes mig tvivlsomt, om 2det Led er rigtigt opfattet i Navnets Form
i Matr. Jeg vover at formode, at det er rigtigere at dele Nordst- ian,
hvori Iste Led er en nordenfjelds forekommende Superlativform af norðr
og 2det er det samme som Navnet Eian, altsaa = «Nordre Eian». Ei i
e i ð som 2det Led forkortes ofte til i (Indl. S. 48). Gaarden, som først i den
nye Matr. er bleven særskilt matrikuleret Brug, ligger noget i Nord for
GN. 63.
63. Eian. Udt. ei an. — Edtt 1559. Edenn 1590. Edem
1626. Eidenn 1630. Eyden 1664. Ejen 1723.
Af eið n., Eid (Indl. S. 48). Den nuv. Flertalsform er maaske her som
oftere af yngre Oprindelse.
64. Utro. Udt. utro. — Vdroth NRJ. II 49. Vtro OE. 28.
Wtro 1559. Vdroenn 1590. 1626. 1630. Wroen 1664. Udroe 1723.
«Ytre Roan», se flg. GN.
65. Bjørnør Prestegaard. Kaldes prcéssgålen. — Rode NRJ.
II 49. Roenn, Roem 1559. Roans Præstegaard 1723.
Gaardens nu i Dagligtalen forglemte Navn er Roan. Det er
sandsynligvis samme Navn som Roe i Smaalenene, der som Gaardnavn udtales med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
