- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 14. Søndre Trondhjems amt /
9

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2. ROAN

9

lukt o, medens det som Sognenavn, paavirket af Skriftformerne, udtales Raade.
Se Bd. I S. 324. 330, hvor Navnet udledes af r ó ð a f., en Stang, og hvor der
nævnes et Par andre Navne, der synes at komme af samme Ord, maaske gjennem
dets Anvendelse som Elvenavn. Her i Bjørnør kunde man enten antage, at
Navnet oprindelig har tilhørt den forbiflydende Elv, eller forklare det af den
lille, spidse, isolerede Fjeldtop ved Gaarden (jfr. Staven brugt som Navn paa
Fjelde). Ogsaa her er vistnok Flertalsformen af yngre Oprindelse.

66. Berfjord. Udt. læ r fjölen. — Bareffiord NRJ. II 50.
Berrefiordenn 1559. Berfiordt 1590. 1630. Berfiord 1626. 1664.
Bergfiord 1723 (da Kapellangaard).

* Berufjorðr? Iste Led er vistnok det oprindelige Navn paa den
forbi Gaarden flydende Elv, der maa have hedt B e r a (af b e r a f., Hunbjørn),
et meget hyppigt Elvenavn (saa ogsaa antydet af O. R. i Samlingen af
Elvenavne). Navnet har først tilhørt Fjorden, som fremdeles kaldes Berfjorden.

67. Nes. Udt. néss. — Ness NRJ. II 50. 1559. 1590. 1626.
1630. Næß 1664. Næss 1723,

Af n e s n., Nes (Indl. S. 68).

68. Stranden. Udt. stranda.

69. Brandsøen. Udt. brdin/tysøia. — Brandzø NRJ. II 50.
Brandtzø 1559. Branndtzøenn 1590. Branntzøe 1626. Brandtzøe
1630. Brandtzøen 1664. Brandsøen med Kragøen 1723.

1ste Led er vel Mandsnavnet B r a n d r.

70. Kraakøen. Udt. krakøia. — Underbrug til GN. 69 i
1723.

Kraakøen er et ofte forekommende Navn paa Øer, ligesom det
usammensatte Kraaka er et hyppigt Navn paa Holmer og Skjær. De er
vistnok oftest at udlede af Fuglenavnet kråka f. Se forøvrigt flg. GN.

71. Kraakfjord. Udt. lcråkfjólen. —’ Krogffiordh NRJ. II
50. Kraagefiord OE. 28. Krogefiordenn 1559. Krogfiordt 1590. 1630.
Krogsfior 1626.. Krogfiord 1664. Kraagfiord 1723.

Gaarden ligger ved Bunden af en Fjord af samme Navn, fra hvilken det
er gaaet over paa Gaarden. Det kan maaske have sia Oprindelse af Navnet
paa den udenfor Fjordens Munding liggende 0 (frg. No.). Men det er ogsaa
muligt, at den i Bunden af Fjorden udf’aldende Elv kan have hedt Kraaka,
et ikke sjeldent Elvenavn, og at Fjordnavnet er sammensat med dette, altsaa
opr. K v å k u f j o r ð r.

72. Trollingen. Udt. tro^nirmen. — Throningh, Troningenn
1590. Thruneng 1626. Thrundengh 1630. Trund Eng 1664. Tron
Eng 1723.

Kunde maaske være sammensat af Mandsnavnet Þróndr (Þrándr)
og e n g f., Eng, der i 2det Led ofte gaar over til -ing, -ingen (Indl. S. 49).

73. Hongsand. Udt. hangsann.

Iste Led er vistnok Mandsnavnet H q g n i (O. R.).

74. Almenningsyæret. Kaldes være.

75. Almenningen. Udt. fflmenninjtien. — Almyngh NRJ. II 50.
Almenning OE. 28. Almynding 1559. Almindingh 1590. Allminding
1626. 1630. 1664. Almendingen med Wæret 1723.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/14/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free