Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
SONDRE TRONDHJEMS AMT
Iste Led i Navnet er hals m., om en lavere Høide, der skiller mellem
to Dale, hvilket synes at passe til Gaardens Beliggenhed. Sidste Led er det
i Stedsnavne, især nordenijelds saa hyppige auðn n., se Indl. S. 42.
13. Valleraunet. Udt. vaUeraune. — Wallerhog 1559.
Walir-hough 1590. Wallerøe 1626. Wallerøenn 1630. Wallerøune 1664.
Wallerøvne 1723.
Iste Led er maaske vallar, Gen. af vol lr m. I 2det Led synes en
tidligere Stamme senere at være fortrængt af a u ð n.
14. Imsen. Udt. é’mmsen. — pa Ymse NRJ. II 48. Emßen
1559. Ymsenn 1590. Ihmbßen 1626. Imsen 1630. 1664. Iemsen,
Imbsen 1723.
* Ims? Navnet tilhører utvivlsomt den forbi Gaarden flydende Elv,
som gaar ud i Bunden af Skraafjorden. Imsa forekommer ogsaa som Navn
paa en Bielv til Glommen i Storelvedalen, ogsaa udtalt med Enstavelsestone,
se Bd. III S. 355 og Bd. IV S. 150, hvor det antages at kunne forklares af
Adj. ýmiss, afvexlende, foranderlig; Navnet kunde saaledes hentyde til
sterkt varierende Vandføring. Imsa forekommer ogsaa som Elvenavn i
Snaa-sen, men synes her opstaaet ved Omsætning af en ældre Form Ysma.
Gaard-navnets nuv. Endelse maa forklares saaledes, at Artikelen i Hankjøn er
tilføiet som hyppig i det Trondhjemske (Indl. S. 13).
15. Berdal. Udt. Mrdalen. — Berdall NRJ. II 48.
Bierie-dall 1559. Børedall 1590. Berdall 1630. Berredall 1643. Berdall
1664. Bærdahl 1723.
* Berudalr. Navnet er utvivlsomt ligesom Berfjord i Roan (GN. 66)
sammensat med Elvenavnet B e r a. Berdal forekommer, vistnok med den
samme Oprindelse, ogsaa i Hevne, Soknedalen og Beitstaden (paa det sidste
Sted nu udt. Bardal). B e r a kan have været Navn paa den Sideelv, som
kommer fra Berdalsvaudet og gaar forbi Gaarden ud i Norddalselven. Da
der imidlertid en Mils Vei længere oppe ved Norddalselven ligger en Gaard
Børmarken, et Navn, som synes at indeholde den samme Stamme i Iste Led,
turde det være sandsynligere, at det er Hovedelven selv, som har hedt B e r a.
16. Mol sl etten. Udt. møKlsUtta. — Molslet 1626. Mølslett
1630. 1643. Mølsletten 1664. Mølslædt 1723.
Iste Led i Navnet kunde være m e 1 r m., Mæl, Sandbakke eller
Ler-bakke ved en Elv, som nu i Navne paa enkelte Steder udtales Møl (Indl. S.
67). Gaarden ligger ved Elven. 2det Led er sletta f., Slette (Indl. S. 76).
17. Nittamarken. Udt. nettamarlça (i Jøssund Sogn paastodes
sagt: letta-). — Nittenmarck 1618. Nemarch 1626. Nettenmarch
1630. Nittemarck 1643. Nittenmarch 1664. Delte og flg. GN. kaldes
i 1559 Marchen.
Ligger ved en Sideelv til Norddalselven, som kommer fra Nittavandet.
Man kan heraf temmelig sikkert slutte, at denne Elv har hedt N i 11 a, og
at Gaardnavuet er opstaaet deraf. (Saaledes ogsaa antaget af O. R. i
Samlingen af Elvenavne). Spor til det samme Elvenavn findes i flere
Gaardnavne.
18. Bormarken. Udt. bø" r marina.—Berremarch 1618.
Bierre-march 1626. Børremarck 1643. 1664. Børemarch 1723.
Jfr. GN. 15. Overgang af aabent e til ø er meget almindelig i
Steds-navne, ikke mindst foran r.
11). Maamyr. Udt. mamtjra. — Moomyre 1559. Memorl590.
Momyr 1626. Moemyr 1630. Momyr 1664. " Momyhr 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
