Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. AA
21
samme Stamme. Lysa er et hyppigt Elvenavn, hvoraf flere Gaardnavne har
sin Oprindelse. Jfr. Lystad i Spydeberg, Bd. I S. 61, Lyse i Aker, Bd. II
S. 98, Lysa i Vinger og Lystad i Brandval, Bd. III S. 206. 242.
39. Flenstad. Udt. floémsta. — Fleinstad NRJ. II 49.
Flen-stad 1559. Fleinstadt 1590. Flenndsta 1626. Flenstad 1630. Flendsta
1664. Flindstad 1723.
* Fleinsstaðir. 1ste Led er sandsynlig et Mandsnavn F1 e i n n
(Fersonn. i Stedsn. S. 72).
40. Vinnan. Udt. vivißian. — Vinie NRJ. II 49. Wenie 1559.
Wenne 1590. Winnie 1626. 1630. Vingen 1664. Wingen 1723.
* Vinj ar, Flt. af vin f., Havnegang. Se Indl. S. 85.
41. Breivold. Udt. brei vallen. — Bredewold NRJ. II 49.
Bredeuoldt 1559. Breuoldt 1590." Breuoll 1626. Breuold 1664.
Bre vold 1723.
* Brei ðivo lir, af Adj. breiðr og vollr m. (Indl. S. 87). Jfr.
Breivold i Aas og i Aker, Bd. II S. 68. HO.
41,3. 4. Olderneset. Udt. alclernésse.
Af Trænavnet Older, oldn. o 1 r.
42. Øikaunet. Udt. øi kaune.
lste Led maa være øyk r m., Folkespr. Øyk, Hest.
43. Morvold. Udt. marrvåUen. — Mørwold NRJ. II 49.
Moruold 1559. Murooldt 1590. Moeruoll 1626. Moeruold 1630.
Muruold 1664. Murwold 1723.
* M ý r a v o 11 r ? Af m ý r r f., Myr, der som Iste Led undertiden udtales
med svækket Vokallyd (Mør-, Maar-), se Indl. S. 68. Jfr. Morvold Hitteren
GN. 65, som udtales paa samme Maade, Morviken Hitteren GN. 17, 2, udt.
Maarr- (samme Navn i Hammer og i Leka), Myrhaugen Meldalen GN. 164,
udt. Maarr-, Morold, forh. Mýrarhóll, Eid. i Nordfj. I endel af disse
Navne kan Iste Led dog vistnok være en ganske anden Stamme nemlig
Plantenavnet m a ð r a, hvoraf f. Ex. Mortvet i Eidsberg (Bd. I S. 141) er
dannet. Jfr. det islandske Moðruvellir.
44. Karlaunet. Udt. Tcalaune. — Carlsøvne 1723.
Iste Led er Mandsnavnet Karl eller Kar li.
45. Møriaunet. Udt. møWiaune. — Myerøe 1626. Møriøun
1630. Møriøune 1664. Møriøfne 1723.
Se flg. GN.
46. Mori. Udt. mtfri. — Møredh NRJ. II 49. Morie OE. 27.
Myrø 1559. Mør, Møre 1590. Myren 1618. Myer 1626. Mørie
1630. Mørrj 1643. Møry 1664. Møri 1723.
Af mýrr f., Myr, dog maaske ikke umiddelbart, men gjennem et deraf
dannet Elve- eller Sønavn. Paa samme Maade tindes Vokalen i denne Stamme
svækket i Myrin Børsen GN. 15, som i det 15de Aarh. skrives a f M y r e og nu
udtales Mørrin (jfr. Indl. S. 68). Sidste Vokal er rimeligvis en Afkortelse
af eið (Indl. S. 48 under e i ð), som endnu sees bevaret i den ældste
Skriftform fra 1520. Gaarden ligger paa et smalt Eid mellem Mørivandet og
Møri-fjorden, og i den korte Elv, som forbinder disse, er der tiere Fosse.
Møriaunet ligger ved den øvre Side af Vandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
