Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
SONDRE TRONDHJEMS AMT
47. Arnevik. Udt. å^VjViJça. — Arnewigh NRJ. II 49. Arnuig
1559. Arneuig 1590. Arnuig 1618. 1626. Arenuig 1664. Arnewig
1723.
1ste Led er Mandsnavnet Arni (Personn. i Stedsn. S. 12).
48. Rotnes. Udt. ró’tnésse.
Iste Led maa være det i Stedsnavne hyppig forekommende rót f.,
Trærod. Jfr. f. Ex. Rotheim i Nes R. (Bd. II S. 349), Roterud i Ringsaker
(Bd. III S. 4. 22) og i Faaberg (Bd. IV, 1 S. 220).
49. Finset. Udt. -flænset. — Findesetter NRJ. II 49. Findsett
1559. 1590. Findset 1626. 1664. Findsæt 1723.
Dette nordenfjelds hyppige Gaardnavn indeholder i sit 1ste Led
utvivlsomt altid et Personnavn, enten et af Mandsnavnene Finnr eller F inn i
eller Kvindenavnet Finna. Kun ved Finset i Melhus kjender man en
middelaldersk Form, idet det i AB. skrives Finnasætr; her er det altsaa
sms. med F i n n i. Paa Østlandet forekommer andre Sammensætninger med
de samme Personnavne, navnlig Finstad og Finsrud, meget hyppig. 2det Led
er s e t r n., Opholdssted, Bosted (Indl. S. 74).
50. Kroksnesset. Udt. krölcsnésse.
Dannet ved en Sammensætning med det flg. Navn.
51. Kroken. Udt. JcroTç-en. — Krogh NRJ. II 49. Krogenn
1559. 1590. 1626. Kroggen 1630. Krogen 1664. 1723.
Af kró kr m., Krog, Krumning (Indl. S. 62). Ligger ved en liden Fjord
med sterke Bøininger, hvortil dette ofte forekommende Navn vel maa sigte i
dette Tilfælde.
52. Bratset. Udt. brasset. — Brattszetther DN. X 797, e.
1550. ßratteseter 0E. 27. Brattsetther 1559. Bradset 1626.
Bratt-sedt 1630. Bradtsett 1664. Brasætt 1723.
* Brattssetr af Mandsnavnet B r a 11 r eller *Brattasetr af Adj.
to r attr, torat. Da denne Gaard synes at ligge paa temmelig fladt Land og
i ringe Høide over Havtit, er den første Forklaring i dette Tilfælde den
sandsynligste.
53. Brulien. Udt. bruUa. — Bruelie 1630. Brullj 1664.
Brulje 1723.
1ste Led maa vistnok være torú f., Bro, som her utvivlsomt maa
forstaaes i den Indl. S. 45 nævnte Betydning: Jordbro, Kavletoro over Myrer,
dannet ved at lægge Stokke sammen paatvers i Veiens Retning. Herfor synes
ogsaa Gaardens Beliggenhed at tale.
54. Fjeldsanne. Udt. fji’Hsaune. — Fields Ødegaard 1630.
Fieldsødegaard 1664. Fieldsøvne 1723.
55. Kammen. Udt. Teammen. — Lien eller Camen 1664.
Kammen 1723.
Af kam br m„ Kam. Maa her som ellers sigte til en takket Fjeldryg
i Nærheden af Gaarden (Indl. S. 59).
56. Kjørem. Udt. Jçø’røm. — Kiørem 1559. Kyrenn 1590.
Kiørumb 1618. Kyrumb 1626. Kyrum 1630. 1664. Kyrumb 1723.
* K ý r e i m r ?, af k ý r, Gen. af k ú f., Ko, og h e i m r (Indl. S. 53). Det
er vel det samme Navn som Kjørem i N. Fron, hvor den nuv. Udtale er
ligesom her, og det tabte Gaardnavn Kýreimr i Lesje (Bd. IV, 1 S. 27. 115). Med
Hensyn til Forkortelsen af den første Vokal kan sammenlignes Tyrhaug i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
