Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. NES
31
5. Tørrem. Udt. tø’rrem. — Torym NRJ. II 46. Tørim OE.
27. Th øuren 1559. Tørum 1590. Thørrum 1626. Tørum 1630.
Tørumb 1664. 1723.
* turreimr?, af Adj. purr, tør, og heim r (Indl. S. 53). Navnet
maa vel sigte til grundlændt, tør Jord.
6. Aunet. Udt. aune. — Gersuig 1626. Giersuig 1630. 1664.
Gierswig 1723.
Gjersvik, som rimeligvis er Gaardens ældre Navn, er vistnok en
Sammensætning med et Mandsnavn, sandsynligst Geirr.
7. SteiiiYik. Udt. steinvík. — Stenwigh NRJ. II 46.
Sten-uiick OE. 27. Stenuigh 1559. 1590. Steenuig 1626. Stenuig 1630. .
1664. Steenwig 1723.
1ste Led er steinn m., Sten. Navnet har i dette Tilfælde maaske
Hensyn til de Fjeldknatter, som findes ved Gaarden.
7,2. Bækkeviken. Udt. bce’tøaviJça.
8. Hellem. Udt. hcéllem. — Helle NRJ. II 46. Hellem OE.
26. Hellenn 1559. Helium 1590. 1630. Hellumb 1626. 1664. Hellem
1723.
* H e 11 e i m r. Navnet kan her ikke have samme Oprindelse som
Hellem i Inderøen, som i 16de Aarh. skrives Hall-, og hvor e maa være
opstaaet ved uren Udtale af a (Thj. VSS. 1882 S. 26); men det maa
sammenstilles med Hellem i Aasen (af Helleime AB. 30), i Lavik (i 1331 Hællæimr)
og det i den Eøde Bog nævnte Helleimr i Søndre Aurdal. Sidste Led er det
almindelige heimr, Iste Led er hella f., fladt Berg, især flad Klippe
ved Søen, som er skikket til Landingsplads (Indl. S. 55, jfr. Ldshl. 432).
Den sidste Betydning passer meget godt til Stedsforholdene.
8,4. Hellemsviken. Udt. hæUemsvik,a.
8,8. Skjerpingen. Udt. sjærpinnen.
9. Djupfest. Udt. jufcesst. — Dybfest 1618.
Sidste Led er festr f., Taug, hvormed Skibe og Baade fortøies i Land.
I Stedsnavne synes det at maatte forstaaes om et Sted, hvor et Skib kan
fæstes i Land (Indl. S. 49); Djupfest bliver altsaa: en dyb Havn, en Havn,
hvor der er dybt nær Landet.
10. Nes. Udt. néss. — Ness NRJ. II 46. Neess DN. XII
704, c. 1525. Ness DN. IX 746, 1532. Nees DN. IX 752, 1532. Ness
1559. 1590. 1630. Nes 1626. Næ[3 1664. Næs 1723.
11. Tønnøl. Udt. tyntøl. — Þunnifli DN. IV 177, 1333.
Tønøll, Tønnel NRJ. II 45. 46. Thønnil 1559. Tønnell 1590.
Thøndall 1626. Thøndell 1630. Herregaard 1664. Tøndels
Sæde-gaard 1723.
Dette Nara bæres kun af 1 Gaard til, Lesje GN. 90, i Matr. skr. Tynnøl,
og udt. ligesom her. Her hidsættes, hvad der Bd. IV, 1 S. 22 er anført
angaaende Navnet: «Þunnifli, sandsynligvis Intetkjønsord. 1ste Led kan
neppe være andet end Adj. [) u n n r, tynd, og kan tænkes at sigte til tyndt
Jordlag. Det samme Navn findes i Bjugn nordenfjelds, skr. a Pnnnifli
DN. IV 177, 1333 og nu udt. Tynnøl som her. Andet Led maa være det
samme, som vi har i de søndmørske Bygdenavne Vannelven, Søkkelven og
Sunnelven. Disse Navne er dog Hankjønsord og maa antages opr. at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
