Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
SONDRE TRONDHJEMS AMT
37,4. Brandvik. Udt. brdnnvil:a.
Jfr. Bjugn GN. 12.
38. Gjøljen. Udt. jø’lja.
Vel af gil n., Bjergkløft, Revne, Fure i en Fjeldside, i Folkespr. nu
tildels udt. Gyl og Gjøl (Aasen). Er som Stedsnavn gaaet over til
Hunkjøns-ord. Jfr. Indl. S. 51.
38,7. Tyskbotn. Udt. tysskbåttne.
Jfr. Bjugn GN. 22, 2.
39. Kipneset. Udt. k,isppnésse. — Keppenees AB. 125 s.
40. Dueskar. Udt. du skåle. — Duschar 1618. 1664. Duschar
med Varghiet 1723.
Sidste Led s kar 8 n., Skar, Bjergskar. 1ste Led maa være du fa f.,
Due d. e. Vilddue, som forekommer som Sammensætningsled i adskillige
Stedsnavne, ogsaa nordenfjelds. (Jfr. Bd. I S. 283).
41. Varghiet. Udt. vdrgMe. — I 1723 Underbrag til GN. 40.
42. 44. Raak indre og ytre. Udt. innerråk, ytterråk. —
Stora Raket, stora Raaket AB. 125 s. Roggenn 1618. 1630. Ragenn
1626. Rochenn 1643. 1664. Inderraach, Ytteraaeh 1723.
Råk, af råk n., Vei, hvorpaa Kvæg drives, Græsgang (Indl. S. 41).
Paa det anførte Sted i AB. er Navnet endnu halweis Fællesord. Flere af de
andre paa samme Sted nævnte Gaarde betegues ogsaa som «raak»; de fleste
af de øvrige betegnes som a u ð n. Dette tyder paa, at Bygden har været
lidet bebygget i MA.
43. Monsvolden. Udt. mannsvållen.
Rimeligvis af temmelig ny Oprindelse.
43, 2. Harbakken. Udt. lialbaklçen. — [Hwrdebak AB. 125 s].
Den paa det anf. Sted i AB. nævnte Hurdebak maa utvivlsomt være
denne Gaard; det fremgaar ogsaa af Jordebogens Betegnelse af Gaardens
Beliggenhed. Vi har altsaa det samme Navn Hur ða r bak som i Stoksund
GN. 85. Ogsaa her synes, at dømme efter Rektangelkartet, Beliggenheden at
passe til Navnet. Som paa flere andre Steder er Bevidstheden om Navnets
Betydning gaaet tabt, og det sidste Led er blevet forvexlet med det ganske
forskjellige -bakke. (Jfr. Ldsbl. 267).
45. Bjerkvik. Udt. bjøWkvika.
45,2. Vorpviken. Udt. varpvikan.
Af Vorpa, den nu i det Trondhjemske almindelige Form af oldn. varp
n., Sted, hvor man sætter ud Fiskeredskaber (Indl. S. 84).
46. Vaalbeiiøen. Udt. vaknøia. — Wapenø 1618. Wopenøen
1664. Waabenøen 1723.
Det ligger nærmest at antage, at Navnet er sms. med v á p n n., Vaaben.
Men der findes neppe ellers Exempel paa dette Ords Anvendelse i norske
Gaardnavne, og jeg formaar heller ikke at angive, hvilken Betydning det
skulde have her.
47. Sandøen. Udt. sdvßiøia. — [Sandøy AB. 125 s.].
48. Harøen. Udt. hä’røia.
Rimeligvis af Dyrenavnet Hare, oldn. heri m.
49. Hulsund. Udt. halsóvýie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
