Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
60. Storfosen. Udt. fosna. — Folksn, Folskn, til Folsknar
Fornm. s. VIII 41. 70. 159. 367. IX 467 (viet en Kirke der 1236).
Folskn Snorra Edda. Fosnen, Fosner k. DN. II 265, 1354 (Paategn.
af 1495). Foxenn wog 1559. Stoer Foesens Sædegaard 1723.
Navnet maa afledes af fela, at skjule, og dets opr. Form være
Folgsn, Folksn; Betydning altsaa: Skjul, Skjulested. Det maa have
Hensyn til en Havn, hvor Skibe kunde ligge i Skjul uden let at opdages af
forbifarende. Det passer meget vel paa dette Sted, idet Indløbet til den
Vaag paa Hovedøen, ved hvilken Gaarden ligger, er dækket af et Par Øer,
hvoraf den største er meget høi. Samme Navn har man ogsaa i Lille-Fosen,
ældre Navn paa en af de Øer, paa hvilke Kristiansund ligger, antagelig
Kirkelandet, og vel ogsaa i Øen Fosen i Lindaas og en 0 af samme Navn
i Avaldsnes og i nogle sammensatte Navne. Thj. VSS. 1891 S. 181 f.
61. Garten. Udt. garten. — i Gortum Grettes s. 53. DN. II
208, 1342. i Gortom DN. II 227, 1345. Garta Snorra Edda. Garthe
NRJ. II 44. Garte OE. 26. Garthe 1559. Gartt 1590. 1618. Garten
1630. 1664. 1723.
En 0, som ved Beisundet er adskilt fra Ørlandet. Samme Stamme
har man vel i Garte i Surendalen (AB. af Gortom), maaske ogsaa i Gartland
i Grong, Garstad (Gartestad 1520 i Nærø) og Gorte (Garte) i Vaale Jb. og i
Ramnes.
62. Beian. Udt. bet an.
Jeg formoder, at Navnet hænger sammen med oldn. bægja, fortrænge,
trænge tilside, drive ud af Kurs (jfr. bægja ski pi or læg i, bægja a f
leið, Fritzner). Jfr. Folkespr. bægja og Bægje f. (i Nordi. Bægja, Beia f.),
Hindring, noget som staar i Veien (Aasen). Navnet kunde da opfattes som
et best. Flt. af det nævnte Substantiv eller maaske snarere som opstaaet at’
et Partic. bægjandi, som nu efter trondhjemsk Sprogbrug vilde udtales
paa samme Maade som Navnet. Dette maatte da have sin Grund i, at den
lange Halvø, ved hvis Ende Stedet ligger, tvinger alle, som seiler fra
Trondhjemsfjorden nordover eller omvendt, til at gjøre en lang Omvei og forandre
Kurs. Maaske kunde Navnet egentlig have tilhørt den hele Halvø, som
udgjør den sydlige Del af Ørlandet.
63. Bakken. Udt. ballen. — Bachen (Underbrug til GN. 64)
1723.
64. Grande. Udt. grävynj. — i Granda AB. 6. Grande NRJ.
II 45. Grande, Grandhe DN. IX 746. 752. 757. 770. 778, 1532—
1534. Grande 1559. 1590. Grande, Granne 1626. Grande 1630.
1664. Grande med Bachen 1723.
G r a n d i, af g r a n d i m., tør, men lav Strækning, som hæver sig op
over Vandet, saa at den ikke overskylles (Fritzner), endnu brugt i Folkespr.
om en sandig Strækning ved Vand. Navnet findes foruden her paa 5 andre
Steder i det Trondhjemske og ogsaa paa 3 Steder paa Østlandet. Jfr. Thj.
VSS. 1882 S. 25.
64,16. Revian. Udt. r&vlan.
Vel at aflede af refill m., Folkespr. Revle m., lang Strimmel, især af
Tøi. Her i best. Flt. Jfr. Bd. III S. 15.
65. Flatnes. Udt. flatnésse. — Flatnes 1618. Fladttnis 1664.
Fladnæss 1723.
* F 1 a t a n e s, det flade Nes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
