Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
33. Hellesviken. Udt. hællesviJça. — Hellesuig, Hallesuig
1626. Hellesuig 1618. 1630. 1643. 1664.
Se Jøssund GN. 70.
34. Rainsoen. Udt. rdmmsøia. — Ramsay AB. 61.
Se Osen GN. 16.
35. Breiviken. Udt. breiv%k,a. — Brevig 1723.
36. Berget. Udt. Idé’rje. — Berget 1723 (da under Sletten).
37. Sletten. Udt. slæ"tta. — Sletten med Berget og Sehagen
1723.
* Slétta f., Slette, flad Strækning (Indl. S. 76). Skagen, som i 1723
nævnes som Underbrug, kommer af det s k a g i m., i Søen udstikkende Odde,
som er nævnt under GN. 15.
38. Stølan. Udt. stølan.
* S t o 3 u 11 m. (Flt. S t o 8 1 a r), Melkeplads (Indl. S. 80).
38,5. Melkstadviken. Udt. m&lkstavik-a.
Vistnok et nyere Navn. lste Led maa betyde et Sted, hvor Kvæget
melkes, har altsaa samme Betydning som Stølan. Navnet forekommer neppe
andetsteds; derimod undertiden Melkviken, som vel har samme Bet.
39. Svellingen. Udt. svcVlU^en. — Suellinng 1626. Suellingh
1618. 1630. 1664. Svellingen 1723.
Navnet hænger vistnok sammen med s v e 11 a, at svulme op, og svell n,,
Issvul (jfr. Svelle i S. Fron, Bd. IV, 1 S. 129). Naar det meget hyppig bruges
som Navn paa Øer og Holmer, er det dog vel mindre rimeligt, at det skulde
hentyde til Is; Navnet sigter vel snarere til Øernes Form. -ing maa betragtes
som Afledningsendelse.
40. Rottingen. Udt. rattiden. — Røthing AB. 61. Røttyngli
NRJ. II 58. 1559. Røttingenn 1590. Røtinngl626. Rottingen 1643.
Rotting 1664. Rottingen 1723.
Indeholder maaske samme Stamme som det paa flerfe Steder
forekommende Gaardnavn Rottaas, Rottøen i Aure og Rott, 0 ved Stavanger;
kunde mulig komme af r j ó ta, styrte, falde, og sigte til, at Stedet var udsat
for Skred. Se Bd. IV, 1 S. 149 f. Det maa dog bemerkes, at denne 0 i Frøieu
er temmelig flad. Maaske kunde man her ogsaa tænke paa Folkespr. Rott
m., Snude, Tryne, Mule (Aasen).
41. Yikan. Udt. vVTcan. — Wigen med Schaget 1723.
42. Strømøen. Udt. straumøia.— Straumøy AB. 61. Strøm
NRJ. II 58. Strømøi OE. 22. Strumø 1559. Strømøenn 1590.
Strømmøe 1626. Strømø 1664. Strømøe 1723.
Øen har utvivlsomt Navn af den ganske smale Strøm, hvorved den
skilles fra Hovedøen.
43. Norddalen. Udt. noldalen. — i Nordallum NRJ. II 59.
Nordahlen 1723.
44. Auka. Udt. auka.
Dette Navn, som ogsaa findes paa nogle andre Steder, maa vistnok være
en Hunkjønsform med samme Bet. som auki m., = aukland af auka,
at øge, d. e. ved Rydning tillagt Land (Indl. S. 42).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
