Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
1. 2. ßøsviken. Udt. rø’ssviJça. — Roswig 1723.
2. Valslagaunet. Udt. vasslaaune. — Valslagoune 1664.
Walslaøfne 1723.
3. Sundan. Udt. sö"n,nan. — af Sundum AB. 61. Swnde
NRJ. II 53. Sundt DN. XI 780, e. 1550. Sunde 1664. 1723.
S u n d a r, Elt. af sund n., et Sund, jfr. Indl. S. 12. Den ligger nær
Sundet mellem Hevnskjeløen og Fastlandet.
4. Hevnskjel. Udt hæmmsjæla. — af Hempne Skel AB. 62.
Hynske NRJ. II 54. Hemneskell ÓE. 21. Hemneskel 1559.
Hem-skell, Heffnnskeldt 1590. Hefnnschiell 1626. Heffnschier 1630.
Heffnschel 1664. Hefnschiel 1723.
Sidste Led maa være det samme, som man har i Solskjel, en O i Edø*
i Hognøskjela, en 0 i Ytre Sulen, og i Skjæla, en Holme NØ. for Ona i
Roms-dalen. Det er vistnok skel f., Skjæl, Muslingskal, idet Øernes Form er
sammenlignet med en saadan.
4. 4. Leikneset. Udt. leiknesse. — [af Leiknesse AB. 62].
L e i k n e s. Citatet af AB. hører vistnok rigtig hid og ikke til GN.
108, hvortil det under Tvivl er henført af O. R. Navnet er sms. med lei kr
m., Leg, og maa forstaaes ligesom Leik vang r, Leik v ol lr o. lign. om
en Samlingsplads til Lege (Indl. S. G4). Stedets Beliggenhed ved en søgt
Havneplads maatte gjøre det skikket dertil.
4,8. Vorpen. Udt. varpa.
Af v a r p a f., Sted, hvor man sætter Fiskeredskaber (Indl. S. 84).
5. Fugløen. Udt. fadgløia. — Fogleøenn 1559. Fougilløenn
1590. Fugeløe 1618. 1626. Fugelløen 1630. Fugeløen 1664.
>ugell-øen 1723.
Navnet, som forekommer paa flere Steder ved Kysten, betegner en 0,
hvorpaa Søfugle holder til; jfr. Fuglberg, Fuglver og f ugljúfa, Tue,
hvorpaa Fugl har Tilhold eller Rede (Fritzner).
6. Jamtøen. Udt. jdmtøia. — Glaußøe? 1618. Jamptøen
1664. Jamtøe 1723.
Sammensætninger med Jamt- forekommer hyppig nordenfjelds (neppe
sydligere end i Søndmøre og det nordligste Østerdalen) og sigter vist altid
til, at en Jemte liar ryddet Gaarden eller boet der.
7. Rottem. Udt. rattem. — Rytte NRJ. II 53. Ryttem OE.
21. af Ruthine Cap. Røtthenn 1559. Røttum 1590. 1618. Rottum
1626. 1630. Rottumb 1664. Rottum 1723.
Sms. med heim r. Det maa være samme Navn som Røttem i Støren
og Rottem i Vaage; jfr. Bd. IV, 1 S. 81, hvor det formodes at kunne være
dannet af rjóta (hrjóta), styrte, falde, og sigte til Skred eller Fare for
Skred paa Stedet.
7, 4. Tynsøen. Udt. ty’nßißøia. — Tonesoe 1723.
Er maaske, som Formen af 1723 antyder, sms. med Mandsnavnet Tonnes
(efter Aasens Navnebog S. 77 opstaaet af Antonius).
8. Yaagesæter. Skal kaldes klubben. — Waagesetter 1723 (øde).
Sms. med den flg. Gaards Navn. Brugsnavnet tilhører vel opr. det
ovenfor liggende Fjeld, nu Klubbafjeldet. Jfr. Frøien GN. 46.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
