Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
taget af (let gamle Navn Thor k vislir (AB. 64) paa Stor-Vandet, i hvis
Nærhed den ligger; denne Sø har vel faaet Kvisl-Navnet paa Grund af sine
mange Bugter og Øer.
54,2. Hafellen. Uclt. hafdlla.
Se Skjørn GN. 70, hvor dog lste Stavelse nu skal udtales med kort
Vokal.
55. Øverland. Uclt. øvlanßii. — Offuerlandt 1618 (da under
Stadsbygden). Øffuerlannd 1626. Offuerland 1630. 1664. Overland
1723. J
*0 fraland, Øvregaarden (jfr. Bd. II S. 133). Hyppigt
forekommende Gaardnavn, i Trondhjems Stift dog foruden her kun i Leksviken.
56. Langorjan. Udt. langürjan, Dat. -jåm. — Langoe (!)
1626. Langøre 1630. Langørie 1664. 1723.
Navnet, findes ogsaa i Buviken og i Byueset, hvor det ligeledes nu er
best. Flt., medens det i ældre Form var f. Ent. Sidste Led liar man usms.
i Yrjar, det gamle Navn paa Ørlandet (jfr. S. 48), og i Ørja, en 0 i
Senjen, som vel maa være det Sted, som AB. 101 kaldes i Yriom. Som
andet Sammensætningsled findes det ogsaa i Hundyr ja, nu Hunder i
Øier (Bd. IV, 1 S. 161), i Andørja i Senjen og i 1’o r ty r ja, nu Porter ved
Kragerø, og vistnok ogsaa i Elvenavnet Hundørja paa Dovre. Ordet maa
være afledet af aurr m., Grus.
57. Hjalineraas. Udt. jalmeråsen. — Hielmeraas 1723.
* Hj almarås s. Formen viser, at lste Led ei kan være Mandsnavnet,
Hj alm r eller det i Stedsnavne saa alm. hjalmr m, Kornstak, men maa
været et Hunkjønsord lij alm. Et saadant har man i Sammensætningen
hjalmarvolr, Rorpind, maaske ogsaa Skibsror. Det kunde tænkes, at
den lange, smale Kile, som fra Storvandet gaar ind til Gaarden, var
sammenlignet med et Ror, og at Navnet heroede derpaa. Men der har ogsaa
været Elvenavne af Stammen li j alm (Hjelmo, opr. vistnok Hjalma i
Eidfjord, og Spor til det samme har man vel i Hjelset i Stjørdalen, 11 i a 1 m
a-s æ t r AB. 3ö). Gaarden kunde da have faaet Navn af den strax nordenfor
i Storvandet udfaldende Elv.
58. Groven. Udt. grava, Dat. graven. — Graffuen 1618.
Graven 1723.
Se Roan GN. 51.
59. Torvik. Udt. varrviJça. — Waaruigh 1559. Warnig 1618.
Waarvig 1723.
Der er en Mulighed for, at lste Led kan være Vorm u-, af det oftere
forekommende Elvenavn Varma; jfr. Vormnes i Nes R. ved Vormen, udt.
Vaarnes med langt aa (Bd. II S. 345), og Vaarnes i Vardal, tidligere skr.
Vormenes, udt. paa samme Maade. Gaarden ligger ikke ved nogen Sø, og
v i k maa derfor lier være brugt i videre Betydning, f. Ex. om Bøining af
Elveløb (jfr. Indl. S. 85). Jfr. ogsaa Agdenes GN. 27, 2.
59,2. Holten. Udt. haljen.
Af Folkespr. Holt m., Høi, Bakke, stenig og ujevn Forhøining (Indl.
S. .67).
60. Ramsoien. Udt. rammsøia, Dat. -øin. — Ramsyn AB. 63.
Ramszøed DN. X 792, c. 1550. Randszø DN. XI 781," c. 1550.
Ramsøø 1559. Ramsoen 1630. Ramsøe 1723.
R a m s vi n. Formen i AB. A’iser, at Navnet opr. har været sms. med
vin, ikke med øy. Ogsaa andetsteds i det Trondhjemske findes Exempel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
