Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. RISSEN
109
paa denne Forandring som i Onsoien Buviken GN. 20 (opr. O ð i n s y n) og
udentvivl ogsaa i Onsøien Byneset GN. 50. 1ste Led kan være Plantenavnet
Rams, Skovløg, eller Fuglenavnet rafn.
61. Aalmoen. Udt. almó’n. — Olmo 1559. Almo 1618.
All mo 1630. 1664. Aldmoe 1723.
1ste Led er enten Trænavnet Alm eller vel snarere Elvenavnet Aalma,
Ølma (den olme?), som ogsaa træfles audetsteds (Ølma i Grytten, jfr. ogsaa
Opdal GN. 32). Navnet maatte isaafald være brugt om den Bæk, som gaar
lierforbi til Modalens Hovedelv.
62. Fagergaarden. Udt. faqgalen. — Faghelenn 1559?
Faugerdall 1590? Fagergaard 1618. 1630. Fraagaar (!) 1626. Fagaard
1643. Faggergaard 1664. Fagergaard 1723.
Som Formen fra 1643 viser, er Afkortningen i Udt. gammel. Se Indl.
S. 39 (om «rosende Navne»).
63. Mo. Udt. mo. — Moo NRJ. II 42. Mooffue DN. X 792,
c. 1550. Moo 1559. Moe 1618. 1723.
’Morin., Mo, se Indl. S. 67.
63,5. Leikarvolden. Udt. leikar vallen.
Falder vel i Betydning sammen meil det alm. L e i k v o 11 r eller Lei
k-v ei lir, en Samlingsplads til Lege, se Indl. S. 64 i’., ligesom Leikarvold nu
i Folkespr. bruges ved Sideu af Leikvold (Aasen).
64. Aasen indre. Udt. i asa. — af Ase AB. 63 (udeglemt i
Udgaven). Aaßen 1618. Aasen 1723.
Ass m., Aas (Indl. S. 42).
65. B.jorneraas. Udt. bjy^tmeråsen. — Biørniraas 1590.
Biørneraas 1618. 1630. Biørnøraas 1626. Biønneraas 1723.
*Bjarnaráss, vistnok af Mandsnavnet Björn. Jfr. Stadsbvgden
GN. 31.
66. Denstad. Udt. d&nnsta. — Denste NRJ. II 42. Danstadhe
Gap. Damstad 1559. Danstadt 1590. Denstad 1626. 1630.
Dend-stad 1664. Indre og Ytre Dendstad 1723.
*Dansstaðir, af Mandsnavnet Dan r (Personn. i Stedsn. S. 57);
dette findes af og til i Norge endnu i den senere MA. og bruges fremdeles
i Egnen ved Lindesnes. Jfr. Danstorp i Rakkestad, Bd. I S. 102, og
Dansrud i Nes R., Bd. II S. 364. Den nuv. Form opstaaet ved uklar Udtale af a.
67. Borgen. Udt barja, Dat. -jen. — Børgenn 1626.
Bor-genn 1630. Borgen 1664. 1723.
Af borg f., i Betydning af en befæstet Høide, se Indl. S. 44. En
saadan Bygdeborg maa have ligget paa en af Aasene nær Gaarden.
68. Skjetnli. Udt. sj&ttnlia. — Skindliidt 1559. Sehidenlid
1618. Schiedlj 1626. Schitli 1630. Schittenlien 1643. Skimmelij
1664. Schimlien, Sehiemlien 1723.
1ste Led er udentvivl Adj. ski tinn, skidden. De nyere Skriftformer
er saaledes vistnok et af de ikke sjeldne Forsøg paa at pynte paa Navne af
en ialfald tilsyneladende mindre tiltalende Betydning.
69. (iomo. Udt. gomo’n, Dat. -moa. — Jfr. Godhamer AB. 63.
Gomoe 1618 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
