Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. RISSEN
111
79. ralliii. Udt. fällinn, Dat. -åm. — Ffalle NRJ. 11 42.
Falle DN. X 792, c. 1550. Follde 1559. Folie 1618. Fallum 1723.
Best. Flertalsform ligesom GN. 37. Kommer vel af fall n., Fald,
Jordfald, som man finder som sidste Led i mange sms. Navne og usms. f.
Ex. i Faller i Fet, Bd. II S. 230, og Fallan i Byneset.
79,2. Selviken. Udt. sælvüja.
79. 7. Dal an. Udt. da låm.
Daglignavnet er Dativformen.
80. Fissen. Udt. fessa, Dat. -san. — Føze NRJ. II 42.
Fiisze DN. X 792, c. 1550. Fiißenn 1559. Fisße 1618. Fissum
1723.
Navnet er svagt Hunkjønsord i Ent. og udentvivl egentlig Elvenavn;
det er da samme Navn som Fissa i Skjørn, jfr. Skjørn GN. 62. Navnet maa
her have tilhørt den Bæk, som falder ud i Bomen mellem Fissen og Fallin.
Elvenavnet i Skjørn skrives AB. 125 dels Fissa, dels Fyssa. Prof. S. Bugge
antager, at Fyssa er den ældre Form, opr. * F v r s a d. e. den fossende.
81. Naust. Udt. naust. — af Naustom AB. 63. Nausta (Aec.)
AB. 63 s. Nøste NRJ. II 42. Nosthe DN. X 792, c. 1550. Nøste
1559. 1618. Nøst 1723.
N a u s t a r f., Flt. af naust n., Nøst (Indl. S. 68).
82. Kraaknes. Udt. kråknes. — Krogesness NRJ. II 42.
Krogenes 1559. Krognæss, Kraagnæss 1723.
Iste Led er vel kråka f., enten som Fuglenavn eller som Kvindenavn.
Om Elvenavn kan der ikke være Tale, da der intet andet Vandløb er i
Nærheden end Strømmen mellem Botnen og Fjorden.
83. Reinskloster. Udt. rein. — a Reini Fornm. s. IX 308.
454. 535. til Reins Fornm. s. VIII 334 f. Hreinsslétta Fornm. s. 1
12, jfr. IV 12 osv. Reinj (Dat.) DN. I 137, 1318. Reens Closters
Sædegaard (Assessor Ebbe Carstensen) med Scharet, Fagerlie og
Hiel-men 1723.
Navnet forekommer i samme Form ogsaa i Stadsbygden, i Værdalen, i
Egge og i Strandvik Sogn i Søndliordland og desuden paa flere Steder i
Flertalsformen Eeine. Navnet sees her af den gamle Genitivform at være
m. eller n., men maa dog vel hænge sammen med rein f., Eein, Græskant
(Indl. S. 70). [I Indherred bruges Ordet nu om en ikke for sterkt heldende
Li, i Betydning beslægtet med Lein, og denne Betydning passer til
Stedsfor-lioldene baade ved denne Gaard og ved de i Stadsbygden og i Værdalen].
84. Esvik. Udt. æssvika. — Espewyckenn DN. X 792, c. 1550.
Espeuigh 1559. 1618. Eswigen 1723.
Iste Led er es pi n., Aspelund (Indl. S. 31 og Thj. VSS. 1891 S. 184).
85. Sørlotten med Bratlix. Udt. salatten. — Sørlotten 1590.
Søerlaaten, Søerlaatten 1723.
Er sandsynlig opr. •Sellátr, af s e 1 r m., Sælhund, og 1 á t r n.,
Liggested, altsaa et Sted, hvor Sælen gaar op paa Land og ligger. (Denne
Forklaring er Thj. VSS. 1882 S. 54 i Henhold til en mindre rigtig Opgave om
Udtalen betegnet som mindre sandsynlig). Navnet forekommer paa flere Ste-
1 Denne og de flg. Gaarde ligger i Lensvikens Kapelsogu paa den vestre Side af
Trondhjemsfjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
