Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16. STADSBYGDEN
119
11. Lillerein. Kaldes rein. — Reen NRJ. II 40. Renn 1559.
Rein 1590. 1664. Lille Reyn 1723 (da brugt af Præsten).
Gaárdens opr. Navn maa være Rein, og Lille- er vel tillagt i senere
Tid til Adskillelse fra Rissen GN. 83. Om Navnets Betydning se dette.
11,3. Reinsjøen. Udt. rei’nsjø’n.
Se Hitter en GN. 22,2.
12. Myr. Udt. mijr. — Myre NRJ. II 40. DN. XI 781, e.
1550. 1559. Myrre DN. X 793, c. 1550. Myr 1618. 1723.
Af m yr r f., Myr (Indl. S. 68).
13. Stadsbygdens Præstegaard. — Kaldes préssgalen-, af
nogle opgivet cellsliaug, aabenbart bare efter Skriftformen.
Gaarden er i ældre Matrikler kaldet Alshaug og Elshaug, hvori et
gammelt, senere fortrængt Navn maa være bevaret. Dette kan vel have været
Q1 vi sh angr, sms. med Mandsnavnet Qlvir, altsaa det samme som det
gamle Navn paa Skogns Præstegaard (Tlij. VSS. 1891 S. 158).
14. 15. Fenstad. Udt.. fcénnsta. — af Finnastadom AB. 63.
Fenstad NRJ. II 39. Findnestedt DN. X 793, c. 1550. Fennestadt
1559. Neder Fenstad, Over Fenstad 1723.
Formen i AB. kunde tale for, at Navnet var sms. med Mandsnavnet
Finn i eller mulig med Kvindenavnet F inna; men den nuv. Udtale, som
stemmer med de fleste af de senere Skriftformer, taler imod denne
Forklaring, da disse Personnavne som Led i Stedsnavne nu ellers har lukt i.
Mulig er 1ste Led Elvenavnet Þ i n, soin er bevaret i Þinaróss i Fornm. s.
VIII 338 (Sverres S. Kap. 144), og som sandsynlig er det gamle Navn paa
Præstelven. Þ og f vexler ogsaa ellers undertiden i Begyndelsen af Ord.
Navnets gamle Form har isaafald været * I’ i n a r s t a Ö ir (Bd. II S. 338,
N. Hist, Tidsskr. 3 R. Bd. IV S. 264).
15,1. Iioberget. Udt. raubeérje.
Har Navn af Bjergets rodlige Farve.
16. Buan. Udt. buænn, Dat. -åm. — af Budhom AB. 63.
Bwde NRJ. II 39. DN. X 793, c. 1550. 1559. Bue 1723.
Búðir, Flt. af b ú ö f., Bod, Bygning opført til midlertidigt
Opholdssted eller til Oplagshus (Indl. S. 46).
17. Tunge. Udt. tóng’. — Tonghe NRJ. II 40. Tuenge DN.
X 793, c. 1550. Tunge, Tungh 1590. Thungen 1630. Tungen 1626.
1664. 1723.
* Tunga f, Tunge, Landtunge; Gaarden ligger paa en Landtunge,
som dannes ved, at en Sideelv med en Bøining gaar ud i Præstelven. Jfr.
Hitteren GN. 62.
18. Kasset. Udt. Tcasset. — Kattesetter NRJ. II 40. Cap.
Kattsetther 1559. Kattsett 1590. 1630. Kadstad (!) 1626. Kasset
1723.
if K a 11 a r s e t r af kqttr m., en Kat; i Stedsnavne maa man vel
især tænke paa Vildkatten "(Thj. VSS. 1882 S.. 18). Her har man dog vel
snarest kqttr brugt som Mandstilnavn, jfr. Bd. II S. 371.
19. Askjem. Udt. assjem. — Asken, Aske NRJ. II 4-0.
Askyem DN. X 793, c. 1550. Aschem 1559. Askem 1590. Aschemb
1626. Aschim 1630. 1664. Adschem 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
