Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
* Askeimi, af Trænavuet a s k r (Ask), sms. med hei mr. Navnet
forekommer hyppig paa Østlandet (mest bekjendt Herredsnavnet A. i
Smaalenene, Bd. I S. 35), men i det øvrige Land neppe andetsteds end her.
19,3. Askjemhalten. Udt. dssjemhalten.
Sidste Led er det samme som Agdenes GN. 56, af hasl m., Hasseltræ.
20. Grønning. Udt. grunning. — Graningh NRJ. II 39.
Grønninge DN. X 793. e. 1550. Grønuicb (!) 1559. Grønningh 1590.
Grøning 1626. Grøn Eng 1664. Grøning 1723.
Se Rissen GN. 109.
21. 22. Brøskift indre og ytre. Udt. brø’sjiff’t. — af
Nædz-staskote som nu heiter Brødraskipte AB. 63. Brøskvffthe NRJ. II 39.
Brøderskifte OE. 25. Biørskiffte, Brøerschiiffte 1559. Brørskifft 1590.
Broerschifft 1626. Brørschift 1664. Brødsc-hifte (Inder, Ytter) 1723.
Brœðraskipti. Gaarden maa altsaa have faaet Navn af, at den
var opstaaet ved en Deling mellem Brødre eller havde været Gjenstand for
saadan Deling. Af AB. sees, at Gaarden havde hedet Nedste Skot; det
ældste Navn er altsaa Skot. Allerede i MA. har Gaarden været delt i et
Nedre og et Øvre Skot (nu GN. 23;. Dette Navn kommer af skot n., som
i Stedsnavne synes at betegne: Fremspring af Land, især høit Land, og
op-ragende Høide. Her maa Navnet sigte til det fremskydende Høidedrag
vestligst i Bygden, ved hvis Ende Gaardene ligger (Indl. S. 75 og Thj. VSS.
1891 S. 166).
23. Overskot. Udt. ø" ssTcåtten, Dat. -ta. — Øffuerschud 1559.
Øffuirskott 1590. Offuerschott 1626. Over Schott 1723.
Se frg. GN.
24. Gafset. Udt. gaffseten, Dat. -ta. — Gaeffzetther DN. X
793, c. 1550. Gaffsetther 1559. Gabsett 1626. Gafset 1723.
Et maaske enestaaende Navn, om hvis Betydning det ikke er let at sige
noget, naar middelalderske Former ikke kjendes. Man kunde gjætte, at lste
Led indeholder Navnet paa den Bæk, som rinder forbi Gaarden, jfr. Gaua,
(den rygende, dampende?), Elvenavn i Horg. Mindre sandsynligt er det vel
at sammenstille det med Gaupset i Øre (Gauposætr AB.).
25. Hegli. Udt. hcéqglian, Dat. -åm. — Heggelie 1618. 1626.
1630. 1664. Hæglie 1723." ’
*Hegglíð, sms. af Trænavnet li egg r m. og líð f., en Li.
26. Blomli. Udt. Wommlia, Dat. -li’n. — Blomlid 1618.
Blomlie 1723.
Iste Led er Folkespr. Blom, Bregne; jfr. Orkedalen GN. 231.
27. Helset. Udt. he ss jeten, Dat. -ta. — Hellesetther 1559.
Helesett 1590. Helset 1626. Heisett 1630. Hælsæt, Helset 1723.
Den nuv. Udtale synes at vise tilbage paa en anden ældre Form end
den, som kunde udledes af Skriftformerne fra 16de og 17de Aarh.
28. Pukstad. Udt. ■pö’klcsta. — Pugstadh NRJ. II 40.
Pwke-stad Cap. Pugstad 1559. Pungstadt 1590. Pigstad 1626.
Pueh-stad 1723.
Er vel samme Navn som Pnkstad i Sandelierred og i Aas, opr.
Püka-staöír, som vel er sms. med p ú k i, der i et Par Tilfælde tindes brugt som
Mandstilnavn i det 14de Aarh. Samme Ord har man vel i Pukerud, som
findes paa flere Steder paa Østlandet (Bd. II. S. 60).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
