Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
4. Hov med Drugli og Aarliaug. Udt. håv. — Hoffe NRJ.
II 158. Houe 1559. Hough 1590. Hoeff 1624. Hong 1626. Houff
1631. Hof 1664. Hoff 1723. — 2) Dragliidt, Droliidt, Droulidt 1559.
1590. Drøuelid 1624. Drøueli 1626 (alt da Underbrug til Hov).
Drøgli 1664.
Hof n., se Ørlandet GN. 79 og Indl. S. 55 f. — Drauglien findes paa
Rektangelkartet i Høiden 0. for Hov. Udt. ukjendt. Jfr. Meldalen GN. 179.
5. 6. Rømme ovre og nedre. Udt. rø"mme. — Reme NRJ.
II 158. Røme 1559. Rømenn 1590. Øfre Rømme meel Waavaslie
og Oxbaasen, Nedre Rømme 1723.
Det ligger nærmest at aflede Navnet af r i m i m., langstrakt Forhoining
(Indl. S. 70) og da vel her i Dativformen * R i m a, da det som Nom. vel
vilde have faaet best. Artikel som Jøssund GN. 73. De ældre Skriftformer
taler ikke her synderlig for at antage en Sammensætning med -vin som i
Aa GN. 27 (O. R.).
7. Rømmesmo. Udt. rømmesmo’n.
8. Rommesøien. Udt. rø"mmesøia.
Sidste Led er ø y f., flad Strækning langs Vand (Indl. S. 88).
1). Lillegaarden. Udt. li hig alen.
10. Evjen. Udt. tévvjen. — Efja Fornm. s. VIII 164. Effwe
NRJ. II 158. Øffie 1559. Effuie 1590. Effuen 1624. 1631. Øffuien
1664. Efvien 1723.
E f j a f., strømløs Bugt i en Elv, Vik med sumpige Bredder (Indl. S.
48); den ligger ved en Bugt af Elven. Nutidsformen maa vel betragtes
som Dat.
10, 3. Oksbaasen. Udt. o’hksbåsen. — Oxebaas 1626.
Oxse-bas 1631. 0xbaa{3 1664.
Navnet findes paa flere Steder. Hvilken Betydning man skal lægge i
Ordet som Stedsnavn, er usikkert.
’ 11. Rødaas. Udt. rasen. — Ryðáss Fornm. s. VIII 164.
Rottaas 1559. Rødaas 1590. 1624. 1631. Røedaas 1626. Røeaaß
1664. Røeaas 1723.
Her kan 1ste Led vel være ryö n. (ryör m.), Rust, idet «den rustede
Aas» var tænkelig om en Aas, som havde Farve som af Jernrust, medens
ellers Ryð- i Navne vel er at udlede af ryöja (Thj. VSS. 1882 S. 26). Efterat
Ö var faldt bort i Udtalen, er Navnet blevet sammendraget til Raasen (O. R.).
12. Espen. Udt. cesspa, Dat. césspen. — Aspenn 1626. Espen
1664. Espen med Tuften, Toften 1723.
Hvis Udt. er rigtig opgivet, kau Navnet ikke være det alm. e s p i n.,
Aspelund, som med Hankjønsartikelen nu vilde være blevet Espen, men maa
være et sterkt Hunkjønsord. Det ligger da nær at forklare det som Navn
paa den Bæk, som gaar forbi Gaarden. Elvenavne af denne Stamme findes
ogsaa andetsteds, saaledes i Espedalen i N. Fron (Bd. IV, 1 S. 99), hvor det
dog er svagt Hunkjønsord. Jfr. Thj. VSS. 1891 S. 184.
13. Klemmetsmo. Udt. Tclæmmesmon, Dat. -mont (ogsaa
opgivet Nom. -móanji). — Moe 1626. Clemedsmoe 1664. Clemetzmoe
1723.
Sms. med Mandsnavnet Klemet (det latinske Clemens). Personn. i
Stedsn. S. 161.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
