Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 SØNDRE TRONDHJEMS AMT
Den stadige Skrivemaade med D i 17de Aarh. gjør det sandsynligt, at
T skyldes Assimilation, og at lste Led er dúfa f., Due, som oftere findes
sms. med Ord, som betegner Høider, jfr. Duaasen i S. Odalen (Bd. III S. 179),
Duholen i Varteig (Bd. I S. 283) og Duvstein, Melhus (O. R.). Sidste Led
er flot f., Flade (Indl. S. 50). Gaarden ligger paa en Afsats oppe i Aasen.
23. Suudli. Udt. sxjvyn]Lia. — af Sundliidom AB. 55. Sonliid
1 559. Sundlii 1590. Søndlid 1624. Sonnlj 1626. Sundlid 1631.
Sundlie 1723.
Iste Led kunde antages at være et Navn Súrn paa en af de Bække,
som falder i Kvamsbækken, idet rn allerede i det 15de Aarh. kunde være
assimileret til n n, og dette igjen ved Misforstaaelse kan have ledet til
Formen i AB. (O. R.). Uagtet der er omtr. 1 Km. fra Liens Fod til
Overfarts-stedet over Orkla, kunde lste Led dog maaske her forklares af sund n.,
Overfartssted (Indl. S. 80), da den gamle Hovedvei maa være kommen ned
her, og man her fra Lien havde Sundstedet for sig.
24. Løvaasen. Udt. lau åsen. — Løffaas 1624. 1631.
Løeff-aas 1626. Løfaaß 1664. Løfaas 1723.
Jfr. Aa GN. 67.
25. Spjøtli. Udt. spjøtlia. — Spittlidt 1590. Spytlid 1624.
Spiutlj 1626. Spiudliid 1631. Spiøtlj 1664. Spiøtlie 1723 (da
Under-brug til Præstegaard en).
Samme Navn som Spjøtli, Hevne GN. 135. Ogsaa her maa det komme
af et Navn Spjøta paa den Bæk, som løber her forbi.
26. Gjeitbu. Udt. jeifbúan.n, Dat. -dm. — Gedeboo 1559.
Giedboe 1590. 1626. Giedbou 1624. Giedteboe 1631. Giedeboe
1723 (da Underbrug til Gjesvaal).
Sidste Led er vel b ú ð f., som ogsaa kan bruges om Sæterboder (Indl.
S. 46), og man kunde tænke sig, at der lier (Gaarden ligger omtr. 1000 Fod
høit) opr. har været Sæter, hvor man har havt Gjeder. Man kunde ogsaa
mulig sætte Navnet i Forbindelse med, at et Fjeld lidt nordenfor kaldes
Gjeteryggen, eller tænke paa et Elvenavn Gjeita eller et Navn Ge i ti paa
det nærliggende Vand. Navnet tindes ogsaa i Lyngdal og Kvinesdal.
27. Munkli. Udt. nwnMia. —Mokulijd AB. 55? Munkeliidt
1559.1590. Moncklj 1626. Munckliidt 1631. Muncblj 1664.
Munch-lie 1723.
Har vel faaet Navnet af, at det engang har været Klostergods.
28. Jamtaas. Udt. jammtåsen. — Aas 1626? Jemptaas
1723.
Jfr. Hevne GN. 6.
29. Digeraas. Udt. digeråsen, Dat. -sa. — Digeraas 1624.
Degeraas 1631. Digeraafi 1626.’ 1664. Digeraas 1723.
30. Sveeggen. Udt. svægga, Dat. svceggen. — Suedegen
1624. Suedeggen 1626. Sueeggen 1631. Suegen 1664. Sve-Eggen
1723 (da Underbrug til Præstegaarden, som det synes at have været
allerede i 1626).
Af s vi 8 n., Eydning ved’ Brænding, og egg f., Egg (Indl. S. 48. 80).
31. Gjesvaal. Udt. jessvølen, Dat. -la. — af Geitaswale AB.
55. Getzwold NRJ. II 159. Giswoll OE. 58. Giedtzuold 1559.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
